HolgerBegtrupsLevned_II

28 tusind Aar siden begyndte at trænge ind i det danske Sprog, er det tydeligste Kendetegn paa, hvorledes fremmed Aand fra den Tid har faaet Indflydelse paa Folkets Liv. Der kan spores Virkninger af Handelsforbindelser med de sydlige Lande i vore ældste Laanord. Saadanne latinske Ord som »Skrift«, »Kalk«, »Natur« (i Betydningen af løndoms­ fuld Egenskab) m. fl., der træffes i vore ellers rent nordiske Oldskrifter, viser jo klart, at vi har lært at skrive af vore sydlige Naboer, at vore Husholdningsredskaber for en Del er købt af romanske eller angelsaksiske Handelsmænd, og at den fremmede Visdom er blevet modtaget med Ærefrygt af de enfoldige Nordboer. — Ordet »Kristen« paa Harald Blaatands Runesten i Jælling er som en Indskrift over Døren til den danske Kirke og minder om, hvorledes der med Kristentroen kom noget stort Nyt ind i Folkets Liv. — Hele den Flok af græske og latinske Ord, som dermed strømmede ind i det danske Sprog, viser paa det nøjeste, hvad Kirkens sydlandske Kultur bragte med sig til vore Lande. Men det er i denne Sammenhæng værdifuldt at lægge Mærke til, at det egentlige Kristenliv for det meste lader sig udtrykke med ægte danske Ord, som »Gud« og »Aand«, »Tro« og »Haab«, »Daab« og »Nadver«, mens Kirke­ væsenets ydre Ordning medfører en Mængde Fremmedord, som »Kirke«, »Præst«, »Biskop«, »Alter«, »Kloster« osv. Senere kommer de tyske Haandværksnavne, som oplyser, hvorledes Arbejdsdelingen med Bykulturen trænger ind i det forhen rene Bondeland, Riddervæsenet med sine Høflig­ hedsformer osv. — Endelig røber de nedertyske Ord, som fra Tiden omkring 1300 vrimler frem i det daglige Talesprog, hvilken livsfarlig Magt Hansestædernes verdslige Kultur kom til at øve over hele Folket i dets aandelige Kraftløshed. Det Mylr af Fremmedord, der nu findes i vor Tale, er ingenlunde Tilfældigheders Værk. Naar man synes, at vort Sprog ligner et Kludetæppe, saa kommer det af, at man