HolgerBegtrupsLevned_II

25 Sundbo var en af de mest fremtalende iblandt dem. Til disse Folk stod jeg som ivrig Bergianer i et ret venskabeligt Forhold. — Endelig var der et Kompani af elskværdige unge Fyre, som lod Fiolen sørge, og med dem fik jeg heller ikke saa lidt at gøre. Naar jeg tænker paa den Ungdomsflok, jeg kom til a t leve sammen med i mine første Højskoleaar, staar de meget mere for mig som mine Kammerater end som mine Lærlinge. — Jeg kan heller ikke sige, at det i synderlig Grad lykkedes mig at optræde som deres aandelige Vejleder. — Jakob Knudsen og jeg holdt hver et Foredrag om Ugen for den samlede Skole. Mine drejede sig om Nordens Oldtid. Men hvor livlige jeg saa søgte at gøre dem, kunde jeg ikke holde Tilhørerne samlede om dem. De klattede fra den ene efter den anden. Ved Skolens Slutning havde jeg ikke mere end tyve Mand tilbage, og det var kun en ringe Trøst for mig, at Knudsen kun havde t i ! Derimod gik det helt godt for mig med Undervisningen i Dansk. Og her tør jeg nok sige, at jeg gjorde Nytte ved at sætte dette vigtige Fag paa en bedre Fod i Askov. — Anders Pedersen underviste det mindre Hold af andet Aars Elever, mens Jakob Knudsen og jeg delte det store første Aars Hold mellem os. — I Dansktimerne, som Eleverne fulgte med stadig Flid, lagde jeg Vægt paa at indøve den formelle Nøjagtighed, som før havde været en svag Side i Folkehøjskolens Undervisning. Jeg hørte mine Lærlinge i Sproglæren, analyserede daglig i Læsebogen og rettede deres Stile med Omhu. Desuden drev vi Øvelser i Oplæsning og brugte herved en ejendommelig »Korlæsning«, som jeg havde lært af Rektor H. H. Lefolii fra Viborg. Denne udmærkede Skolemand var en god Ven af Askov og tog ofte Del i Skolens »Lærermøder« i August Maaned. — Vi benyttede hans »Sproglære«, og da jeg senere udar­ bejdede en lille Bog, som jeg kaldte »Den danske Sproglæres