HolgerBegtrupsLevned_II

24 Vossemaal fortælle de fineste Træk af Barnelivet, som han mindedes fra sin Drengetid. — Jeg har ikke truffet nogen Digter, hvis Sjæl skjalv saa dybt i lyriske Stemninger. Men det var vemodigt at se, hvorledes han trængte til bog­ stavelig at gyde Vin i sine Hjertesaar. — Han tra f paa Askov en begavet, musikalsk Bergenserinde, Venche von der Lippe Nielsen, som var i Slægt med Alexander L. Kiel- land. De blev forlovede, og det fremkaldte smukke Elskovs­ digte hos ham. — Mange Aar senere boede de to en Tid her ved Frederiksborg Højskole, hvor han skrev sine »Olafs- Kvæder«. Vi fornyede vort Venskab fra de unge Dage i Askov. Men det var trist at mærke, hvor opløst han var blevet i sit Indre. Da jeg forærede ham et lille Haandskrift af Wergeland, græd han som et Barn af Rørelse derover. — Kort efter døde han paa en tragisk Maade. Men hans Digtning vil leve længe i det norske Folk. Blandt Nordmændene, som gæstede Askov i 1882—85, var der ogsaa flere Bondesønner fra Trøndelagen med stor Kærlighed til Folkeoplysningen, saaledes som Ole Vig havde virket for d en : Andreas Naavik, Karl Hagerup, Theodor Ystad, Johannes Bragstad og Ingvald Saxhaug. — De fik meget at betyde for deres danske Kammerater og os unge Lærere. — Siden har de været fremragende Højskolemænd hjemme i Trøndelagen, der synes mig at være det bedste Grosted i Norge for Grundtvigs folkelige Tanker. Jeg kunde nævne adskillige danske Elever fra de samme Aar, som var fuldtro Højskolevenner, og som har gjort et godt Arbejde for Folkeoplysningen i deres modne Alder. — Men der var ogsaa en lille Kreds af dygtige Mennesker i Elevflokken, som allerede dengang stillede sig noget kritisk overfor Aanden paa Askov, og som især i politisk Henseende dannede en radikal Klike, der higede efter andet end det, som lød fra Skolens Talerstol. — Sællænderen Jens Peter