HolgerBegtrupsLevned_II

18 Videnskabelighed. — Jeg kunde ikke udnytte den i mine Foredrag og beholdt derfor de fleste Tanker derom hos mig selv, mens jeg paa Skolen holdt mig til den historiske danske Overlevering, som da ogsaa fyldte mit Sind langt mere, efter at jeg var kommet ud i det folkelige Oplysnings­ arbejde. — Det blev først lidt efter lidt, at Glimt fra det moderne Tankeliv trængte ind i mine Taler paa Skolen og andensteds. Hos Skolens Elever var der paa en Maade mere Jordbund for Tidens nyeste Spørgsmaal end hos de ældre Lærere. Men det var langt mindre den Brandesianske Æstetik end den politiske og sociale Gæring, som dengang gjorde sig gældende hos de opvakte Højskoleelever. Digtningen tog de kun med, for saa vidt den belyste Brydningerne i Sam­ fundslivet. Dog var der enkelte af dem, som blev paavirkede i deres indre Liv af det »Fritænkeri«, som især I. P. Jacobsen var en Forkynder af. Enkelte andre grublede over Udvik­ lingslæren. Men Modsætningen mellem Gamle og Unge paa Askov var i de Aar hovedsagelig af politisk Farve. Eleverne var gennemgaaende mere radikale end de ældre Lærere, og Schrøder blev en Del kritiseret, fordi han stræbte at holde Politik udenfor Skolens Liv. Det var en broget Flok af Elever, der i Vinteren 1882—83 var samlede paa Askov, og Samlivet med dem spillede selv­ følgelig en Hovedrolle i min ny Tilværelse. Da mange af dem var ældre end mig, faldt det mig ikke ind at se paa dem alene som mine Lærlinge. Jeg følte mig snarere som deres Kammerat og fik snart min Omgang med dem ind­ rettet derefter. — Schrøder foreslog Jakob Knudsen og mig, at vi skulde være Dus med Eleverne, og det stemte godt med min Iver efter at blive »folkelig« ogsaa i udvortes Henseende. Jeg slog ind paa den Tone, som jeg fandt iblandt dem, og deltog i deres indbyrdes Løjer, Brydekampe osv. — Jeg var dog noget handikappet af, at jeg gik med