HolgerBegtrupsLevned_II
17 — ligesom Anders Pedersens — med en Del Kritik paa Askovs nyere Skoleretning. Men han var en saare fornøjelig Vært for os unge Lærere. I det hele var der en rig Mangfoldighed indenfor det Samfund af venlige Mennesker, som havde dannet sig om kring Askov Højskole, og da jeg snart blev Husven hos dem alle, kom jeg ikke til at savne god Omgang. Saa længe Jakob Knudsen og jeg var ugifte, fortsatte vi paa Askov det fortrolige Samliv, som vi før havde ført i København. — Vi kom helst sammen hos ham i hans rummelige Værelse paa Urmagerens Kvist, og dær sad vi til langt ud paa Natten for at snakke eller læse Digterværker højt for hinanden. — Vor Syssel med den Tids nyeste Skøn- literatur var et Felt, som laa udenfor vort Skolearbejde, og hvor vi ikke havde Interesse tilfælles med de ældre Lærere. — Schrøder sagde om disse »realistiske« Bøger: »De kan maaske være fornøjelige for dem, som har Tid til at læse dem.« Selv var han standset ved Bjørnsons og Ibsens Ungdomsskrifter. Han ærgrede sig over, at vi talte om »Realismen« i den moderne Literatur. »Jeg skulde tro,« sagde han, »at jeg er nok saa meget Realist som jer unge Mennesker!« Og han havde utvivlsomt Ret deri, naar man ved Realisme forstaar et virksomt Forhold til Livet selv. Men han havde ingen Sans for den saakaldte Realisme, der vilde indføre fransk Æstetik hos den danske Ungdom. Jeg havde en Følelse af, at dette var rigtigt fra Folke højskolens Synspunkt. Den ny Tids udenlandske Tanker maatte i al Fald gennemarbejdes stærkt for at komme Folkeoplysningen til Gode, og da jeg ikke magtede dette, svandt min Dyrkelse af Skønliteraturen ind til et lille privat Gartneri, som jeg foreløbig ikke kunde frugtbargøre i min Skolegerning. Det samme gjaldt min Syssel med den saakaldte moderne Holger Begtrups Levned. II. 2
Made with FlippingBook