HolgerBegtrupsLevned_II

19 Næseklemmer. Det saae i deres Øjne fælt overlegent ud. Men mit øvrige Væsen bødede derpaa. Jeg har aldrig haft Trang til at holde paa min Værdighed. Men jeg vil forøvrigt ikke rose mig af min Opførsel som ung Lærer. Jeg maa tværtimod tilstaa, at den Blanding af tidlig Modenhed og sen Barnagtighed, som prægede min Optræden, tit gjorde det svært for andre at forstaa, hvad jeg egentlig var for en Fyr. Især har jeg lidt under, at min drengeagtige Spøg blev taget ilde op. Den blev anset for spydigt Komediespil og saarede tit til min Sorg stilfærdige Mennesker. I det hele var Kammeratskabet dog godt og fornøjeligt. — Knudsen og jeg tog Del i adskillige smaa Sammenkomster paa Kamrene, enkelte Gange ogsaa i Gilder, som gik lidt over Stregen efter Skoleloven. Men derved er der ingen Grund til at dvæle. Hellere vil jeg fremhæve det Venskab, jeg vandt med mange af de ypperlige unge Mænd, der fandtes i Elevflokken. De firsindstyve Karle, som opholdt sig paa Skolen i Vinteren 1882—83, var gennemgaaende flittige og retsindige Folk. Der var enkelte Vandbier i Kuben, som levede let eller »nød« deres egen Dybsindighed i værdiløse Grublerier. Men de fleste var ivrige til Arbejdet og stærkt optagne af Foredragenes Indhold. Ikke saa faa iblandt dem var ældre, udviklede og alvorlige Mennesker, som jeg kunde lære meget af. En af dem, som gjorde stærkest Indtryk paa mig, var Husmandssønnen Hans Poulsen fra Eskildstrup paa Fyn. Han var en viljestærk ung Mand, der havde sat sig et stort Livsmaal. Han agtede nemlig at drage ud som Missionær til Rød-Karenerne i Bagindien. Tanken derom havde han faaet ved at læse en engelsk Missionærs Bog om disse fjerntboende Hedninger. Det var formodentlig Opdigtelser i fromt Øjemed, naar Forfatteren meddelte Træk af Rød- Karenernes Sagn, der mindede mærkeligt om de bibelske