HolgerBegtrupsLevned_II

166 havde yppet indenfor »Den danske Kirke« ved sine dristige Frihedskrav. De fleste v ar imod ham og ønskede ham sna­ rest muligt derhen, hvor Bøgen gror. Men enkelte ældre og mange unge Præ ster stod dog paa hans Side, deriblandt saa frejdige Førere som Carl P. Højbjerg og Aage Møller. Det var overraskende a t se, hvorledes Karl Nielsen som en luende Fakkel havde tæ nd t den store B rand, og alle Gam- mel-Grundtvigianernes Veklager forringede ikke min gode Tro til den unge S tridsmand. — Vi mødtes igen med Glæde, og da han ikke agtede a t blive i Amerika, men længtes efter a t forlægge sin Kampplads til Danm ark, enedes vi om, at han næste Foraar skulde slaa sig ned paa Frederiksborg Fløjskole med Kone og Barn. Det var m it H aab, a t vor Menighedskreds nu skulde faa Brug for ham. En saadan aandelig Vækker, syntes jeg, vi alle trængte til. Men da det jo ikke var min Sag a t vælge for andre, aftalte vi med Frederik, a t han foreløbig skulde leve som Lærer paa Højskolen, indtil det ved nærmere Bekendt­ skab kunde vise sig, om Folk ønskede a t høre ham i Kirken. I April 1926 kom han altsaa til Frederiksborg, og det kan nok være, a t hans flammende Ord vak te Røre b land t vore Sommerpiger og siden bland t en Del af vore V interkarle. — Men skønt han prækede adskillige Gange i K irken, lod det dog ikke til, a t ret mange i Menighedskredsen havde Lyst til a t komme nærmere i Lag med ham. — Da han nu fremfor a lt vilde virke som P ræ st, m a a tte han søge andensteds hen. Han købte en lille Gaard i S tenstrup i Odsherred, hvor han mente, a t det v ar noget Haab om a t vinde Indgang, og uden a t gøre Aftale med Folk om Sagen drog han derover for at prøve, om der vilde samle sig en Kreds omkring ham. Heldigvis kom han derved ikke længere bo rt, end a t han med sin amerikanske Bil kunde vedligeholde Forbindelsen med os. Og nu viste det sig ved hans Opbrud, a t mange her i Kredsen alligevel ikke gerne vilde slippe ham. — Han var