HolgerBegtrupsLevned_II

165 store Aldersforskel og mange Modsætninger i vor Natur kom vi sn a rt i et try g t, fortroligt Forhold til hinanden. Han brød d jæ rv t ind i den Ensomhed, der ellers omgiver mig i mit S tuderekamm er, og vore lange Sam taler blev til megen Gavn og Glæde for os begge. — Jeg saae straks, a t denne mærkelige Ungersvend var kaldet af den rette Myndighed til a t blive en kristelig Forkynder, og jeg vilde derfor inderlig gerne kn y tte ham til vor Kreds som en god Afløser, naar vi Gamle faldt fra. — Vi gjorde derfor den Aftale, a t han skulde bo hos os den følgende V inter, idet jeg nærede Haab om, at andre i Kredsen vilde komme til a t se paa ham med de sam­ me Øjne. — Han prækede ogsaa nogle Gange i vor Kirke. Men det viste sig, a t han blev et Stridens Emne, da sindige Folk blev stø d t over hans dristige, tit næsten oprørske Ud­ talelser, der ikke skaanede de grundtvigske Overleveringer. Da der saaledes ikke var Udsigt til, a t han kunde faa en blivende Gerning ib landt os, hvor meget jeg saa ønskede det, brød han op den næste Sommer og rejste, som nygift, til de Forenede S ta ter, hvor han efter store Stridigheder fik en Stilling som P ræ st i »Den danske Kirke« derovre. Vi stod i stadig Brevveksling, og da jeg i 1924 paatog mig en Foredragsrejse til Amerika, var det ikke mindst for a t besøge min Ven Karl Nielsen i Nebraska. Rejsen var meget anstrengende, da jeg i Løbet af halvtredje Maaned i luende Sommervarme kørte over 8000 Miles omkring for a t holde 60 Foredrag. Jeg m a a tte love for, a t jeg fulgtes med min Søn Frederik, der v ar hu svan t i S taterne efter tre Aars Ophold derovre. Men trods alt Besvær vederkvægede Turen mig dog paa Legeme og Sjæl ved det Møde, jeg fik med vore Landsmænd. Jeg færdedes hjem ligt i deres smaa Samfund og følte mig broderlig forenet med dem, naar vi talte og sang paa vo rt fælles Modersmaal.*) Allevegne hørte jeg Tale om den S trid, som Karl Nielsen *) Herom har jeg fortalt i Bogen: Min Rejse i Amerika, som udkom 1925.