HolgerBegtrupsLevned_II

167 i de sidste Maaneder af sit Ophold kommet i Gang med at holde Aftenmøder med Bibellæsning og Sam taler i forskellige Hjem, som laa i Skolens Nærhed. Og derved var en Del af vor Frimenigheds Medlemmer blevet saaledes kn y ttet til ham, a t de — lidt sent — fik Ønsker om a t bruge ham som Præst. Dette førte til, a t Karl Nielsen efter sin Afrejse kom til a t holde Bibelmøder og K irketjeneste hos os en Gang om Maaneden for dem, der ønskede det, uden at dette greb for­ styrrende ind i vor Samling omkring Niels Dael. — De to Mænds Forkyndelse stemmer saa godt sammen, som man kan vente det, naar den ene er gammel og erfaren, den anden ung og fyrig. Det har heller ikke gjort ringeste Brud paa Fælleslivet, a t de to saa a t sige blev plantede i samme Bed. — Men min Glæde derover varede desværre kun kort, da Karl Nielsen for nylig har ladet sig vælge til Brückers E fter­ følger som Frimenighedspræst i Aagaard og derfor nu kun kan komme her som en sjælden Gæst. — Jeg trøster mig dog ved, a t vi fremdeles har vor gamle Præst, som vi alle kan samles om til god Opbyggelse. Skulde jeg sige, hvad jeg regner for vor største Lykke her i Menigheden, saa er det, a t vi alle føler, a t Fællesskabet om Daab og Nadver er Kristenlivets eneste sande Grundvold. Men det er ogsaa opbyggeligt a t høre en Forkyndelse, som gaar ud fra dette, og som aander det største Frisind med Hensyn til alle andre saakaldte kirkelige Spørgsmaal. A lt hvad vor Kristen-Menighed End sukker for i Aanden, Naar Tro og Daab vi holder ved, Meddeles efterhaanden, — Og takker vi for Vand og Brød, Os Vinen skænkes himmelsød Med Heltem od til Striden.