HolgerBegtrupsLevned_II

164 vor rette P ræ st ikke svigtede os i denne brydsomme Tid. H an henstillede ganske vist til os a t søge en anden Præst, som kunde bo iblandt os. Men de Forslag, der kom paa Bane, lærte os fra begge Sider a t forstaa, hvor inderligt Niels Dael og vi andre hørte sammen, og i Tidens Løb kom Menighedslivet her i en rolig Gænge under hans opofrende T jeneste til fælles Bedste. Stormen, der var gaaet over vor Menighedskreds, bo rt­ blæste vel de Drømmerier, som Niels Dael og jeg havde delt om et videregaaende kirkeligt Arbejde her i Nordsælland. Men den lille P lantning, som var gjort, visnede, Gud ske Lov, ikke. Selv om vi syntes, dens Vækst va r sen, grønnedes dog H jerteskuddet og har væ ret os til sto r Velsignelse. I de allersidste Aar har vi haft en ny Oplevelse (og Oplivelse) i vor Menighed, som skyldes en ung Mand med aandelig K raft, der har ladet sin Røst høre ib land t os. For en halv Snes Aar siden tra f jeg paa Liselund en S tu­ den t ved Navn Karl N ielsen , som straks v a n d t m it H jerte ved a t spørge mig ivrigt ud om G rundtvigs Skrifter. — Senere mødtes vi paa Askov Højskole, og her gjorde vi den Aftale, a t han og en lille Flok af hans Skolekammerater skulde komme over til Frederiksborg Højskole en Maaned i Ferietiden for under min Vejledning a t studere Grundtvigs Værker. — De var en T y lv t unge, aandslivlige Mænd, og dette Grundtvigs-Kursus, der holdtes i August 1920, blev meget indholdsrigt og fornøjeligt for begge P arter. — Jeg kom derved til a t se, hvorledes der b land t de Unge, som forberedte sig til a t blive Højskolelærere eller Præ ster, var en Del, som havde Sans for Aanden i G rundtvigs Virke, og det gav mig godt Haab om Aandslivets Fornyelse i kom­ mende Tider. Men det bedste, jeg v an d t derved, var et personligt Ven­ skab, som opstod mellem Karl Nielsen og mig, og som har b rag t mig megen Glæde paa mine gamle Dage. — Trods den