HolgerBegtrupsLevned_II

136 Menneskeslægtens Velfærd syntes mig baaret af ren Fantasi uden Rod i den sande Kærlighed til Næsten. Alle de store »Sager«, som føg os om Ørene før Verdenskrigen, var mig for luftige til, at de kunde gaa mig til Hjertet. Men i England har »det Humane« anderledes Grundvold i det virkelige Liv. E t Folk, som lever midt i et mægtigt socialt Røre, og som gennem dets Verdensrige staar i virksomt Forhold til andre Folkeslag rundt om paa Jordkloden, har god Aarsag til at bevæges af Spørgsmaal, der omspænder hele Menneskeheden. Paa dette Grundlag er det, at det lille Kvækersamfund udfolder sin beundringsværdige praktiske Humanitet, der ikke mindst under Verdenskrigen maatte falde os alle i Øjnene. De gør virkelig noget for deres Medmennesker uden at spørge om Nationalitet eller Konfessioner. Det var et sundt Sjælebad for mig at komme ind i en saadan Huma­ nisme. Kvækernes religiøse Liv var betagende for mig, naar jeg sad en Time i deres Forsamling, hvor »Tavsheden« (the silence) raader mere end Ord. — Jeg kom til at forstaa deres Tale om »det indre Lys«, som stiger op fra Hjertedybet, naar der er fuldkomment stille omkring en. Det var en rendyrket naturlig Religiøsitet, som kan findes hos ethvert Menneske. Der er intet sekterisk deri. Men dens Tilknytning til bibelsk Kristendom, som gammeldags Kvækere ikke vil undvære, synes mig ikke fuldt organisk, og deres Mangel paa »kirkelig Kristendom« er ganske aabenbar. — Det er kun Natursiden af Religionen, som de har udviklet med enestaaende Liv. Det Menighedsliv, som bygger paa Guds Gave i Kristus med Ordet og Naademidlerne, er dem aldeles fremmed. — Grundtvig sagde derfor rent ud, at Kvækerne var ikke Kristne. Men han ærede den Menneskeaand, som rørte sig saa kraftigt i deres Samfund. Jeg skulde tro, at Kvækerismen er en udmærket For­ beredelse til Kristendom, og jeg finder det naturligt, at unge