HolgerBegtrupsLevned_II

137 Danskere, som endnu ikke har indlevet sig i den kristne Menighed, kan blive saa stærkt betagne af Kvækeraanden, at de foreløbig finder, at man deri har alt, hvad der behøves til Sjælefred. — Det er jo ogsaa en Kendsgerning, at den Form for Religiøsitet, som er klarest udviklet i Kvækernes Samfund, spiller en overordentlig Rolle i vor Tids religiøse Forestillinger, — ogsaa her i Danmark. I Henseende til Folkeoplysningen har Kvækerne netop saa megen Gudsfrygt, som Grundtvig forudsatte hos dem, der med god Frugt skulde virke blandt Ungdommen. Han vilde vel sige, at det er den gammelnordiske Alfader-Tro, som er Kærnen i deres Livssyn. Og denne kan vel nogen­ lunde bære den Tro paa Menneskets Skabelse i Guds Billede, som er uundværlig for en aandelig Folkeopdragelse. Hvorledes dette kan lægge Aand ind i Ungdomsskolen, viste Tom Bryans Højskolegerning paa den skønneste Maa- de. Og det er vemodigt, at denne geniale Mand skulde faa saa kort en Tid a t virke i, — uden at have faaet nogen Efterfølger af samme aandelige Kraft. Dog haaber jeg, at hans Gerning med Tiden skal blive fortsat til Gavn for det engelske Folkeliv. — E t værdifuldt Minde har jeg om mit Venskab med ham, og der er flere yngre danske Højskole- mænd, som har ham meget at takke for fra den Tid, de sad paa Skolebænken i Fircroft. Saa længe Bryan var rask, vedblev det livlige Samkvæm imellem os. — I 1911 besøgte han os to Gange sammen med sin Hustru og andre Englændere. — Efter hans første Besøg det Aar fulgte vor Søn Gunner med ham til England for at være Elev paa Fircroft. Gennem ham lærte jeg, hvor megen Indflydelse Bryan havde paa sine Lærlinge. — I 1912 var han a tter i Danmark, og siden var vi en Flok danske Høj- skolemænd, som drog til Bournville, hvor han havde ind­ rettet et særligt Kursus for os. — Allerede den Gang mær­ kede vi desværre, at han var blevet træt og nervøs af en