HolgerBegtrupsLevned_II

135 Det var Frænder, som jeg besøgte med samme glade Beun­ dring, som en lille Fyr kan have, naar han kommer hos sine voksne Fætre. — Det gav Luft i Lungerne at færdes i en saa storstilet og dog hjemlig Menneskeverden. Men saaledes kunde jeg ikke være blevet stemt, hvis jeg ikke nærmest om mig havde haft nogle danske og engelske Venner, som dæk­ kede mig imod det umiddelbare Møde mellem et ensomt Hjerte og en stor kold Verden. Man siger, at Englænderne nødig aabner deres Hjem for Fremmede. Men i saa Fald skete der en lykkelig Undtagelse derfra overfor os. — Som vi i London havde lært den store Verden lidt at kende, saa fandt vi i Bournville smaa Hjem, der virkelig aabnede sig for os og tog os ind til deres Liv om Arnestedet. Hele vort Besøg hos Kvækerne blev saa hygge­ ligt for os, som om vi havde været Venner med dem i For­ vejen. — I det rent udvortes fandt vi straks stor Lighed mellem dem og gammeldags Grundtvigianere i Danmark. Deres Jævnhed i Klædedragt og daglige Omgængelse svarede helt til vor egen folkelige Stil. — Dybere inde kunde vi sam­ stemme med dem i det rent menneskelige, der ikke gør For­ skel paa Folk efter deres ydre Vilkaar. »Kongen er ikke mer end et Menneske, og Tiggeren er ogsaa et Menneske,« — det er et Udtryk for Kvækernes demokratiske Sindelag, som falder godt i Traad med, hvad vi saa tit har sunget: Saa er vi alle Kongebørn, Skønt fattige og ringe. Men det Fellowship eller Fællesskab mellem Mennesker, som Kvækerne virker for, var, som alt i England, mere vidt­ spændende end i vort lille Land. Derovre lærte jeg at kende den almindelige Menneskelighed (Humanity) som mer end en sødladen Drøm. — Hjemme havde de sværmerske Tale- maader, som vore løsskruede Idealister fører i Munden, altid virket frastødende paa mig. Deres begejstrede Snak om hele