HolgerBegtrupsLevned_II

134 skrev mange Breve til hinanden, og i Sommeren 1910 gjorde vi Aftale om et Genbesøg af Danskere paa hans Skole i Bournville. — Saaledes kom jeg første Gang i mit Liv til England. Vi var et Selskab paa godt en halv Snes, som fulgtes a d : Min Kone og jeg, vor Datter Elisabeth og vor Søn Gunner, Sommerskolens mangeaarige Lærerinde Kirstine Svensgaard fra Tim, Niels Dael, Helge Hostrup, H. A. Rosendal, Præsten Geert Jørgensen og et Par andre. — Hvis jeg skulde fortælle alt, hvad jeg mindes fra denne Englandsfærd, vilde det ud­ arte til en altfor lang Rejsebeskrivelse. Men jeg kan henvise dem, der ønsker nærmere Oplysning derom til et Par Stykker, som jeg skrev i »Højskolebladet«s Julenummer 1910 og i et følgende Nummer af Bladet. Den trofaste Mr. Thornton, som havde været i Danmark den Sommer, fulgte os over Vesterhavet som en Cicerone. Ved Landingen i Parkeston blev vi modtaget af Tom Bryan, der rejste med os til London, hvor vi tilbragte fem travle Dage for en billig Pris. — Af alt det, vi saae i den kæmpe­ store By, gjorde Westminster Abbey med sine historiske Minder og Hædersgravene for engelske Stormænd vel nok det stærkeste Indtryk paa mig. Det var en Gang gennem hele Englands Saga at vandre om derinde. — E t andet næsten overvældende Indtryk fik jeg af Menneskestrømmen i Citys Gader. Jeg veed, at man kan føle sig uhyre ensom i en fremmed Verdensstads Vrimmel. Det havde Grundtvig gjort, da han første Gang kom til London. Men min Stemning var en helt anden derved. Jeg følte mig paa en underlig tryg Maade omgivet af Medmennesker paa alle Sider. Og disse Menne­ sker var endda mine nære Folkefrænder. Alting var ganske vist anderledes stort, end jeg kendte det fra Livet i mit Fædreland. Men det kom mig ikke fjendtligt i Møde, som da jeg nogle Aar før havde spaseret alene omkring i Berlin.