HolgerBegtrupsLevned_II

133 var intet Under, a t han var blevet begejstret for Christen Kold, meget mere end for Grundtvig, som han næsten intet kendte til. En anden Ting, som gav Fylde i vort Samliv, var Eng­ lændernes Sang, som var sjælden kraftig og god. Men det var ejendommeligt, hvor let de kunde gaa over fra de alvorligste Salmer til de lystigste Sømandssange eller komiske Kærlig­ hedsviser. — De savnede det Mellemled, vi har i vore Folkesange. Og Bryan, som blev opmærksom paa dette, var ivrig efter at faa engelske Oversættelser af saadanne Sange som: »Høje Nord, Friheds Hjem«, »Et jævnt og mun­ tert, virksomt Liv paa Jord« osv. Vor Gymnastiklærer, som ikke kunde Engelsk, holdt »Dagsøvelse« mned dem paa den Maade, at han tog een af dem hen til sig i Midten af Salen og viste paa ham, som en Gliedermann, hvad de andre skulde gøre. Denne Pantomime gik fortræffeligt. De kraftige Boys var saa ivrige, at de tit tumlede om, fordi de sprang rask til uden at kende Be­ vægelsens rette Maal, og dette vakte straks almindelig Ju ­ bel. Jeg havde sørget for, at der blev holdt Foredrag for dem paa Engelsk om danske Forhold. Den daværende Justits­ minister, Svend Høgsbro, fortalte om vore Andelsforeninger, Anders Vedel om Fattiglovgivningen, vor Landsmand fra Amerika, Carl Hansen, om Livet blandt de Danske i de Forenede Stater. — Desuden gjorde vi Udflugter til Hillerød, Fredensborg, Helsingør, Helsingborg og København. Jeg har aldrig oplevet en gladere Uge paa Frederiksborg Højskole, og jeg tror næppe, nogen har faaet en livligere Undervisning i et fremmed Sprog, end jeg fik i de Dage. Jeg ser, at jeg endog førte min sædvanlige Dagbøg paa Engelsk! Dette festlige Besøg blev Indledning til en fortsat Veksel­ virkning mellem Frederiksborg og Fircroft. Bryan og jeg