HolgerBegtrupsLevned_II

132 her saae første Gang, kom mig i Møde med et skælmsk Smil. Hans spillende brune Øjne lyste af Vid og Hjertelighed, saa a t jeg straks følte mig som Ven med ham. Saasnart Selskabet var kommet hjem til vor tomme Skole, fyldte de den med Sang og Latter. Min Kone havde sørget for en Kop »strong tea«, som Englænderen sætter saa megen Pris paa, og min lille muntre Speech ved Bordet blev hilst med Klapsalver og »Hurræer«. — Jeg mærkede med Glæde, at de unge Mænds løsslupne Kaadhed var forbundet med fuldkommen god Tone. Det var et helt Sjælebad a t komme ind i deres lystige Lag. — Og som Tonen var slaaet an, holdt den sig i den Uge, de levede hos os. Enhver Fejlsnak blev hilst med stor Munterhed, og det varede ikke længe, inden jeg lærte at synge med de Fugle, jeg var iblandt. — Det er en stor Fordel for os Danske, at Englænderne hverken kan eller vil lære vort Sprog. Desbedre kan vi lære deres, naar vi færdes imellem dem fra Morgen til Aften. Det var dog ikke lutter Løjer, de bragte med sig. Det mærkede vi den næste Dag, da vi samledes til »Morning- reading«. Da var der Andagt og Alvor over Forsamlingen, især naar Tom Bryan tog Ordet. — Han havde en forunder­ lig Evne til at tale lige ind i Sjælen paa os alle. Det var just ikke Prækener, han holdt. Emnet var snart et Digt, snart et socialt Spørgsmaal, snart nogle Linjer fra det gamle Testamente, som disse Englændere nævner med stor Ærbø­ dighed men derefter udlægger med den største Frihed til Oplysning om brændende Nutidsspørgsmaal. — Det faldt ikke Bryan ind at kritisere de gamle Tekster, men han an­ vendte dem dristig som Udgangspunkt for sine korte Taler, der viste, hvor godt han kunde forene sin Ærbødighed for Bibelen med sit fri, tit meget radikale Syn paa Menneske­ livet i vore Dage. — Jeg mærkede straks, at denne Mand var en Ordfører af Guds Naade, ja, at han overgik de fleste danske Højskolemænd i sin Brug af »det levende Ord«. Det