HolgerBegtrupsLevned_II

130 Da vi flyttede til Frederiksborg, besøgte han os ogsaa her og førte flere Gange andre Englændere med sig. — Thornton var kommet i Forbindelse med Kvækerne i Bir- mingham og York, der har gjort saa meget for voksne Folks Oplysning. De store Chokoladefabrikanter Cadbury og Rowntree blev interesserede ved hans Fortælling om de dan­ ske Ungdomsskoler. En Dag kom Thornton til Frederiks­ borg Højskole med Mr. George Cadbury jun. fra Bournville og Mr. Arnold Rowntree fra York. — Men det følgerigeste engelske Besøg i Danmark var dog det, som nogle Mænd fra den samme Kreds med Thornton til Fører gjorde i 1908. Blandt Deltagerne var en ejendommelig begavet Skole­ mand ved Navn Tom Bryan. — Han var en Arbejdersøn fra Leicestershire og havde fra sin Barndom selv m aattet slide for Føden uden at faa nogen regelmæssig Skolegang. Senere kom han til Studeringer. Han læste ved Universitetet i Glasgow og tjente Midlerne dertil ved om Sommeren at arbejde i Dokkerne. Da han var blevet Master of Arts, kom han til at forestaa et Settlement i Syd-London, hvor der virkedes for aandeligt Liv i den fattige Arbejderbefolkning, og her vandt han i den Grad Folks Tillid, at han blev valgt til Mayor (Borgmester) i sit County. — Imidlertid var han blevet kendt med Kvækerne og lod sig optage i deres »Venne­ lag«, Society of Friends. Den udmærkede gamle Fabrikant George Cadbury, som havde grundlagt Havebyen Bournville ved Siden af sin Chokoladefabrik tæ t syd for Birmingham, fik Tom Bryan til at flytte dertil for at forvalte hans Jordegods og tage Del i det Oplysningsarbejde, hvori Cadbury var Sjælen. Det gjaldt om at holde Skole for de unge Arbejdere. Men hverken Cadbury eller Bryan var klare over, hvorledes det bedst kunde ske, da en faglig Undervisning i Forbindelse med Kvækernes Bibelskoler ikke rigtig vilde slaa an. Nu kom Bryan med de andre Englændere til Danmark i

Made with