HolgerBegtrupsLevned_II

V II. ET VINDU I VEST. M ens Møderne paa Fruebjerg peger hen paa, hvad der kan gøres til Næring af Folkelivet herhjemme i Dan­ mark, fik jeg i det tyvende Aarhundrede en anden Virk­ somhed kny ttet til min Skolegerning, som peger udad mod Livet i den store Verden. Indtil jeg blev halvhundrede Aar, var næsten alle mine Tanker bundne til Oplysningsarbejdet i Danmark og det øvrige Norden, og jeg havde kun ringe Forbindelse med Folk i fremmede Lande. — Men nu aabnede der sig en Ud­ sigt til at komme i Føling med Mennesker paa den anden Side Vesterhavet. Da jeg en Nat ved Aarhundredskiftet sad alene i Vente­ salen paa Fredericia Banegaard, opsteg der pludselig den Tanke i mit S ind: Du er endnu ikke for gammel til a t lære Engelsk og sætte dig ind i Aandslivet derovre! — Jeg blev saa glad ved dette Huskud, at jeg kom til a t le højt i min Ensomhed. Hvorledes Ideen opstod, kan jeg ikke gøre Rede for. Men fra den Tid blev jeg opmærksom paa, hvad der kom indenfor min Synskreds fra den angelsaksiske Folke- verden. Ved en Rejse i Tyskland havde jeg faaet forøget Afsmag for den preussiske Militarisme trods al den Intelligens, som var lagt deri. I Modsætning dertil var jeg tiltalt af den ny Verdensdannelse i England og Amerika, som havde sit Grundlag i det praktiske Nutidsliv og kun havde lidt at