HolgerBegtrupsLevned_II

127 Bidrag til min Hjemegns Saga. Og de blev tit en god Ind­ ledning til, hvad jeg havde at sige ved Mødet. Men selvfølgelig var mine smaa Vers ikke Festens Blomst. Nej, det var Folkestævnet selv med sin gode danske Stem­ ning. — Jeg har ikke naaet, hvad jeg drømte om, da jeg slog mig ned i Midten af Nordsælland, at fremkalde en bred folkelig Vækkelse i dette Overdrev af vort Fædreland. Det skyldes maaske mest mig selv, der af Magelighed og Travlhed ikke har ofret mig derfor, som jeg skulde. Men naar jeg en Midsommerdag har staaet under Bøgene paa Fruebjerg og ta lt til mine kære nærmeste Landsmænd, saa har jeg næsten altid følt en dyb og ren Glæde ved Fælles­ skabet imellem os. Paa saadanne Dage har Aanden givet mig Fryd over Folkelivet. Mine Barndomsminder og Ung­ domsdrømme har gæstet mig i et lifligt Øjeblik og atter malet mig for Øje, hvad det er for et Paradis, vi skal stile imod midt i denne traurige Verden. — Hvad andre har faaet ud af disse Møder, veed jeg kun lidt om. Jeg har vel dær som andensteds selv snakket for meget til at faa mine Om­ givelser til at ytre sig. Men jeg tror dog, at Haabet for vort fælles Folkeliv er blevet styrket hos flere end mig ved disse festlige Møder i den grønne Skov. Nu har jeg i 33 Aar ledet Folkemøderne paa Fruebjerg, og da Mødet i Sommer gik i Vasken, fordi det regnede stærkere end sædvanligt, blev det mig en Paamindelse om, at det bør være andre, som skal fortsætte dette lykkelige Arbejde, som her er begyndt, til folkelig Samling i de skiftende Tider.