HolgerBegtrupsLevned_II

126 Vejr ved Fruebjergsmøderne. Det er ligefrem blevet en Talemaade i Egnen, naar Folk længes efter Regn: Ja , bi nu kun til Fruebjergsdagen, saa kommer den nok! Trods dette ydre Uheld har en trofast Stamme paa over 1000 Kulsviere stadig givet Møde paa Fruebjerg. — Naar vi enkelte Gange har haft smukt Vejr, er Deltagernes Tal vokset til det dobbelte. Men da har vi haft den Ulempe, at nogle af dem har været nysgerrige Folk, som stillede sig i Forsamlingens Udkanter og snakkede temmelig højlydt om­ kap med Talerne. Jeg priser derfor Graavejret, naar det kun ikke giver saa megen Væde, at man ikke kan sidde i Græsset. Naar jeg henfalder til denne Snak om Vejret, kommer det af, at det virkelig har været en alvorlig Prøvelse for mig, som ellers lader hver Dag sørge for sig, naar Barometeret er faldet Dagen før det store Skovmøde. Men paa en Maade har det været til Gavn for mig at se med Ængstelse paa Ud­ sigterne. Det har gjort mit ellers rolige Sind bevæget og har derved beredt mig til at tage Højtidsdagen med mere Alvor. I det hele maa jeg sige, at Folkemøderne paa Fruebjerg har været meget for mig. Jeg har altid forberedt mig særlig godt til den Tale, jeg skulde holde dær, og under Forberedel­ sen er jeg tit blevet saa stemningsfuld, at jeg har faaet Mod til at digte en Sang til Mødet. — I Aarenes Løb har jeg lavet saa mange »Fruebjergssange«, at de kan fylde en lille Bog. — Jeg veed godt, at det ikke er rigtige Digterværker. Det er kun »den digtende Trang under Arbejdets Gang«, som har faaet Luft i dem, og mange af dem er egentlig kun en Slags rimede Festtaler. Men da jeg altid har lagt min Sjæl i disse Kulsviersange, kan de godt tages som et Udtryk for, hvad jeg har stilet paa med Folkemøderne. De er skrevne ud af min Kærlighed til Nordsællands Skove og Nordsællændernes Folkesind. Jeg tør derfor kalde dem et historisk-poetisk