HolgerBegtrupsLevned_II

125 — Min Hustru og jeg tog Del i dette Folkestævne, hvor halvhundrede Tusende Mænd og Kvinder fra alle Danmarks Egne var Vidne til den Pagt, der blev sluttet mellem den danske Konge og Sønderjyderne. Det staar for mig som min største historiske Oplevelse. — Nogle Uger senere talte H. P. Hanssen og jeg paa samme Sted til adskillige Tusende, som de danske Ungdomsforeninger havde stævnet sammen. Det var som et fornøjeligt Andendags-Gilde efter den store Folkefest. Folkemøder i god dansk Aand kendte jeg ogsaa fra Askov, naar vi samledes med Sønderjyderne i Skibelund Krat, og dær havde jeg nogle Gange selv været Ordfører. — Da jeg kom her til Frederiksborg Højskole, var jeg opsat paa at samle Kulsvierne til lignende Møder under aaben Himmel, hvor der ikke var Dans og Gøgl og Drikkeri, men hvor Folk kom for a t lytte til Taler, synge sammen og spise deres medbragte Mad i det Grønne. — Jeg fandt, at Fruebjerg i Gribskov, med den vide Udsigt over det vestlige Nordsælland og med sin græsbevokste Skraaning i Læ af de høje Bøge, maatte være et udmærket Sted dertil. Tanken vandt Tilslutning hos gode Mænd i Amtets forskellige Egne, og den første Sommer, vi var her, ved St. Hans-Tide, den 21. Juni 1896, holdtes der første Gang et vellykket Folke­ møde paa Fruebjerg. Der var netop i de Dage et Selskab af Sønderjyder paa Besøg i Nordsælland, og det forhøjede naturligvis Feststem­ ningen, at de med H. P. Hanssen som Ordfører tog Del i Mødet. Desuden talte Præsten Frederik Bruun og jeg. Vore Sommerpiger havde pyntet Festpladsen og sang flerstemmige Sange for os. — Der var henved 2000 Mennesker til Mødet, og det forstyrrede os ikke, at der indtraf et Regnskyl, især da vi trængte dertil efter en lang Tørke. — Den Skæbne har fulgt os senere, at det næsten altid har været daarligt