HolgerBegtrupsLevned_II

118 Hvad jeg har haft paa Sinde til Oplysning om Sjælelivet, er gledet let ind i den grundmenneskelige Ramme, som d e tte Mesterværk frembyder. Og da vore Elever altid har hø rt med levende Interesse derpaa, tø r jeg sige, a t jeg her har fundet et Felt, hvor »Lærerens Evne og Elevernes T rang mødes« paa en lykkelig Maade. I det hele har jeg maaske lagt mere Vægt paa det poetiske end paa det historiske, som tilsammen danner Højskolens Livselement. Men jeg skal dog meget have mig frabedt a t blive stemplet som en Æ stetiker. Jeg har kun liden æstetisk Sans, og jeg vilde anse det for en stor Synd a t gøre Høj­ skolen til en Rugeplads for unge Skønaander. Men jeg har lært af Grundtvig, a t Digtningen har et højere Maal end a t bringe Kunstnydelse til en lille udvalgt Flok af æstetisk dannede Mennesker. Den er en virksom K raft i Folkelivet, naar den træder i Aandens T jeneste, og der er in te t bedre Middel til Ungdommens Forædling end den Strøm af højere Liv, som de ægte Digtere har tilfø rt v o rt Folk. — Poesien skal vække »den digtende Trang under A rbejdets Gang«, som sæ tter F rugt i Haandens Verden, mens den sam tidig gør Menneskets indre Liv dybere og rigere. Det danske Folks Historie i det nittende Aarhundrede burde overbevise alle om denne Kendsgerning. Im idlertid har det historiske og det poetiske gerne fulgtes ad hos mig. Derfor rykkede mine historiske Foredrag lige saa langt frem mod Nutiden som min Tale ud fra Digtningen. — Jeg har ganske vist prøvet a t gaa i de Æ ldres Spor ved at fortælle hele »Menneskeslægtens Levnedsløb« paa den Maade, Grundtvig ønskede, og som f. Eks. Schrøder og Jen s Nørre- gaard stadig gjorde det. — D ette v a r egentlig ikke ren Historieundervisning, men en rom antisk Brug af Verdens­ historien som et mægtigt Billedsprog til Oplysning om Men­ neskelivet gennem dets forskellige Aldere under Forsynets