HolgerBegtrupsLevned_II

117 ikke kunde indgaa i det Vennesamfund, som vi her har dannet med hinanden. Da det ikke er Højskolens, men min egen Historie, jeg fortæller om i denne Bog, vil jeg ikke prøve a t give en nærmere Beskrivelse af det daglige Skolearbejde, vi her har udført. Men jeg kan henvise dem, som ønsker Besked derom, til de Aarsskrifter, som stadig er udsendt herfra siden 1908, og særlig til det Mindeskrift, der udkom i 1920, da Frederiksborg Højskole havde bestaaet i 25 Aar. Derimod vil jeg gerne sige nogle Ord om, hvad jeg regner for det ejendommelige ved min egen Gerning som Højskole­ mand, — vel vidende, a t andre i visse Maader kan dømme bedre derom, end jeg selv kan. — Det har aldrig væ ret m it Maal a t bringe noget ny t til Torvs i den almindelige Højskoleundervisning. — Da jeg tog fat i Frederiksborg, fo rtsatte jeg i samme Stil som paa Askov, for saa v id t det passede for de mindre udviklede Tilhørere, jeg nu fik. Her­ ved kom det mig tilgode, hvad jeg paa Fyn havde hørt om Koids Fremgangsmaade. — Men skønt jeg saaledes trøstig optog Arven fra den ældre Højskole, kom jeg dog uvil- kaarlig, paa Grund af mine personlige Anlæg og de skiftende Tider, til a t afvige noget fra det overleverede. Trods min Fortrolighed med de gamle nordiske Oldsagn, kunde jeg ikke, som Ludvig Schrøder, gøre dem til Grundlag for min Tale til de Unge. Jeg m aatte rykke nærmere til Nutiden for a t finde det digteriske Billedsprog, som kunde tjene til F jederham for mine Tanker om Sjælelivet. Jeg fandt det bedst i vor Guldalderdigtning, hos Oehlenschlager, Grundtvig, Ingemann og især hos Frederik Paludan-Miiller. — Det havde næsten v ak t Anstød hos Schrøder og hans Hu stru, da jeg i m it sidste Askovaar fandt paa a t holde en Række Foredrag om Adam Homo. Men det var lykkedes saa godt, a t jeg siden stadig er vendt tilbage til dette Emne.