HolgerBegtrupsLevned_II

119 Styrelse. — Jeg nægter ingenlunde, a t den ældre Højskoles Mænd, som gjorde det i god Tro, har ud re tte t en stor aande­ lig Gerning derved, og det fornøjer mig, a t i det mindste een af de yngre Højskolemænd, Aage Møller ved Flensborg Fjord, har slaaet ind paa den samme Vej. — Men jeg selv har ikke kunnet fortsæ tte saaledes, og jeg forsvarer dette »Frafald« med, a t Aanden har mange Maader a t virke paa, og Aandslivet kan træde de Unge lige saa nær gennem en Fremstilling af det sidste Aarhundredes store Folkevækkelse som igennem Fortællinger fra den graa Oldtid. E fterhaanden har jeg sam let Indholdet af mine historisk­ poetiske Foredrag paa Højskolen om det sidste Aarhun­ dredes Folkeliv herhjemme i Danmark og kun lejlighedsvis dvælet ved visse Afsnit af den ældre Verdenshistorie, som f. Eks. de gamle Helleneres Liv og Digtning eller det store Gennembrud i den germaniske Folkeverden, som har sine Hovedskikkelser i Morten Luther og William Shakespeare. — Jeg tro r, a t de fleste yngre Højskolemænd følger de sam­ me Linjer, og det kan gerne være, a t jeg ved min Frem- gangsmaade har væ ret med til a t danne en ny Retning in­ denfor den grundtvigske Højskole. Derimod veed jeg mig fri for a t have tilskyndet til den Udartning, der spores hos adskillige af vore unge Højskole­ mænd, som under Paavirkning af den moderne Videnskab har prøvet a t afløse den folkelige Historiefortælling med en livlig Fremstilling af den sociale Udvikling efter Nutidens materialistiske Livsforklaring. — God Oplysning om Sam­ fundslivet bør ganske vist tages med som et n y ttig t Emne i Ungdomsskolen. Men naar det udarter til, a t man gør en rationel Lære om Samfundets Mekanik eller Naturudvikling til Kærnen i sin Tale, er det et aabenbart Frafald fra Aanden i den danske Højskole. — For mig er Danmarks Historie i det nittende Aarhundrede Fortællingen om »et Folkeliv af