HolgerBegtrupsLevned_II

116 kilde og Frederiksborg Højskoler kom til a t staa for mig som to Søstre, der tjen te den samme Sag. Der viste sig da ogsaa a t være god Brug for dem begge, da de i den følgende Snes Aar begge havde stæ rk Tilgang fra alle Landets Egne. Mens Bredsdorff og jeg saaledes kunde føle os som tro ­ faste Arbejdsfæller, saa længe han levede, tro r jeg nok, a t det, især i de første Aar paa Frederiksborg Højskole, var en Skuffelse for ham , a t det personlige Venskab imellem os ikke udviklede sig saa frodigt, som han havde ven tet. Jeg var for tra v lt op taget og for lidt egnet til den nære Fortrolighed, som han attraaed e. — Da han selv blev For­ stander, forstod han vist bedre, a t et saad an t inderligt Sam ­ liv i Manddomsaarene er sværere a t føre end i de unge Dage. Vi maa være glade, naar vi da har en H u stru , med hvem vi kan dele alt. — Derimod kan et ærligt Venskab efter Op­ skriften : Elsk mig lidt og elsk mig læ nge! — godt trives mellem dem, som har en fælles Livsgerning. — I den H en­ seende regner jeg mig for en lykkelig Mand. Jeg har altid følt mig som Ven med dem, jeg har sam arbejdet med i Højskolens Tjeneste. Vi Lærere paa Frederiksborg Høj­ skole har stadig dannet et saad an t Vennelag, og jeg regner dette for langt vigtigere end de enkelte Medarbejderes frem­ trædende Evner. Naar en Skole ikke skal bæres af en eneste Mand, maa der dannes en Livskreds, der aandelig kan virke sammen. De maa være enige om det bedste og glade ved hinanden. E t saadan t Vennelag har i Virkelig­ heden større Magt end selv de klogeste Mænd, som gaar hver sine Veje. Aanden maa have et menneskeligt Fællesskab a t virke i. Dette er Fordelen ved en fri Skole, hvor man kan vælge sine Medarbejdere b land t sine Meningsfæller. Og jeg har aldrig fo rtrud t, a t jeg har gjort dette til Hovedsagen under min Ledelse af Frederiksborg Højskole. Jeg vilde meget frabede mig en Lærer, selv med geniale Evner, der