HolgerBegtrupsLevned_II

115 en Mose. Men Thomas Bredsdorff havde altid Lysning over sit Liv fra den Tro og det Syn, han ejede fra sin Barndom. Det viste sig da ogsaa snart, a t han fra sine tungsindige N a tte tank er naaede ud i Dagens Lys, saa der blev Morgen­ glans over hans stemningsfulde Taler. Da han havde afgæret, varede det ikke længe, inden han blev en folkelig Taler, der kunde maale sig med mig. J a , han var vel nær ved a t tage Luven fra mig, da hans Ord blev b aaret af en stærkere Stemning, og han havde en histo- risk-poetisk Sans, som efter min Mening overgik hans be­ røm te Morfars. — Det var herligt a t høre ham tale om de gamle danske Folkeviser eller om Grundtvigs Højtidssalmer. Og det var til den anden Side kosteligt, naar han udfoldede sit elskværdige Lune i Fremstilling af Holbergs komiske Digtning. Som Skolemand v ar jeg hans Læremester, og jeg antager, a t hans Livssyn fik en Del Paavirkning fra mig. Vi var hele L ivet igennem godt enige om alt, hvad Grundtvig har sat ind i det danske Folkeliv. Men han havde en frejdigere og friskere Maade a t udtale det paa, og derved blev han vel nok som moden Mand den ypperste Forkæmper for Høj­ skolesagen, vi havde. Men han var ikke aandelig Fører for vor Fylking, lige saa lidt, som jeg var det. — E fter de første Foregangsmænds Død har vi overhovedet ikke haft nogen saadan Høvding ib landt os. Men det er vel heller ikke nødvendigt, naar kun vi, som er Profeternes Lærlinge, vil tjene tro under Aandens Førelse. Han alene er dog den eneste re tte Fører for fri Mænd i Livets Skole. Den jævnbyrdige Stilling, som Bredsdorff van d t ved min Side, fristede os — Gud ske Lov — ikke til indbyrdes Skinsyge. Selv da han, efter elleve Aars Samarbejde, forlod os for a t op rette sin egen Højskole ikke langt herfra, følte jeg det ikke som en nærgaaende Konkurrence, men saae der- paa som en god Udvidelse af vor fælles Arbejdsmark. Ros- 8 *