HolgerBegtrupsLevned_II

110 vil ikke nægte, a t det i de Dage kneb med a t holde Hum øret oppe, trods den venlige Hjælp, vi fik af vore Medarbejdere. Men endelig op rand t den festlige Dag, 16. Oktober 1895, da Frederiksborg Højskole blev indviet ved et sto rt Møde, der varede i tre Dage med mange liggende Gæster i det halvfærdige Hus og Beværtning af flere Hundrede Delta­ gere fra nær og fjern. — Det hjalp godt, a t Vejret efter Aarstiden var m ildt og solrigt. Men jeg tro r nok, a t flere af de liggende Gæster frøs slem t i vore spartan ske E lev­ kam re uden Kakkelovne og med haarde Madrasser i Sen­ gene. Dog alting glemtes i de Dage over den glædelige Fest, vi havde med hinanden. Som Talere havde jeg indbud t min Læremester, Ludvig Schrøder , min »Formand i Embedet« som nordsæ llandsk Høj­ skoleforstander, Morten Pontoppidan , og min Ungdomsven fra Frederiksborg Helge Hostrup. — Den ufærdige Gymna­ stiksals raa Brædder var dækkede med Løv og Blomster. Den var stoppende fuld af Mennesker, over 700. — Jeg husker, hvor det greb mig, da jeg før Mødets Aabning stod i et Værelse paa 1. Sal og saae dem komme dragende ad Lande­ vejen, som dengang kunde overses lige ind til Nyhusene. — De eneste Hædersgæster, jeg havde indbud t, var Enkefru­ erne Elisabeth Hostrup og Maren Berg. — Schrøder kom kørende med Tietgens, hos hvem han boede, og da de forlod Mødet, inden det v ar færdigt, fik jeg desværre slet ikke Tid til a t tale med min gamle Forstander eller vise ham Skolen. Vi begyndte Mødet med a t synge: »Den signede Dag —«, som i den Tid stadig gennem tonede min Sjæl, og jeg sagde nogle Velkomstord i T ilknytning til Sangen. — Derefter holdt Schrøder en stor Tale. Han spaaede bl. a., a t jeg vilde blive en aandelig Færgemand ved Øresundet, som bragte os i mere Forbindelse med Svenskerne end før. Men det er desværre kun i ringe Grad gaaet i Opfyldelse. — Ved Kaffe­ drikningen, som fulgte efter Schrøders Foredrag, blev der