HolgerBegtrupsLevned_II

111 en saadan Trængsel, a t det ikke var muligt a t holde ordentlig Bordskik. Folk trængte selv ud i Køkkenet og øste Kaffen op af den store Gryde. Men det gik for sig i den største Gemytlighed. — Da vi a tte r v ar samlede i Gymnastiksalen, ta lte Pon toppidan. Han ønskede mig, a t jeg m aatte blive

Frederiksborg H øjskole 1896. Arvetager efter Abbed Vilhelm, der i Valdemarstiden havde forestaaet Æbelholt Kloster, som laa her i Sognet. Som han van d t Ry for Gavmildhed og Lægedom, haabede Pon toppi­ dan, a t jeg skulde blive en Læge for mange, som led Sjælenød eller trængte til Sjæleføde. — Tilsidst talte Helge Hostrup og dvælede ved de fælles kære Minder fra den Tid, da hans Far var Præ st i Hillerød. Det var for mig et dejligt Møde, og det fortsattes i samme gode Aand de to følgende Dage med Taler af Præster fra Egnen og af Kristensen-Randers, der hørte til mine nær