HolgerBegtrupsLevned_II

109 Mangler i saa Henseende. — Jeg er glad ved, a t vor Skole gik saa godt, a t jeg næsten aldrig har haft Grund til a t be­ kymre mig for Udkommet. Jeg har kunnet lade hver Dag sørge for sit, og skønt jeg, som sagt, kom pengeløs hertil, lykkedes det dog ved de aarlige Indtægter a t bygge meget til og bringe Gælden ned til et passende Maal. Jeg har aldrig a ttra a e t a t lægge Penge op. Det er heller ikke sket. Men selve Skolen er jo i Aarenes Løb blevet en anselig Ejendom. For vore gunstige ydre Kaar kan jeg ikke m indst takke min Kone, som meget sn art lærte a t føre vor store Hushold­ ning paa en fortrinlig Maade, uden smalle Steder og uden overflødige Udgifter. — Jeg maa have Lov til a t sige, a t hun i Tidens Løb har udviklet sig til en ualmindelig »Højskole­ frue«. Gud har givet hende L ivskraft til a t gøre det saa naturlig t, a t det ikke har opslidt hende før Tiden eller gjort hende nervøs paa den pinlige Maade, som man ikke sjælden kan iagttage det hos Kvinder i lignende Livskaar. — Først og fremmest skyldes det hende, a t H jemmet er blevet tryg t for vore Børn, sam tidig med a t H jem livet har kunnet præge hele vor Gerning, saa v id t det er gørligt, hvor hundrede Mennesker daglig sidder til Bords med hinanden. Hendes Kræfter blev ellers h aard t prøvede, da vi i Be­ gyndelsen af Oktober 1895 flyttede fra det lille Hus i Askov til den store tomme Bygning paa aaben Mark her i Frede­ riksborg. — Byggeriet var, som sædvanlig, ikke blevet fær­ digt i re tte Tid. I den første Uge havde vi, foruden et Par Sovekamre, kun den store Spisesal a t bo i. E t Hjørne af den m aatte gælde for Spisestue, et andet for Dagligstue og et tredje for Køkken. T rapperne var ikke i Orden, Kakkel­ ovnene kom i sidste Øjeblik, og overalt færdedes Haand- værkerne omkring os. — Dertil kom, a t vore to mindste Børn var blevet syge og m a a tte efterlades i Askov, hvor hun siden hentede dem. — Og under alt dette skulde der træffes Forberedelser til Skolens Indvielse m idt i Oktober! — Jeg