HolgerBegtrupsLevned_II

108 Naar vi ta lte om sligt, lagde han sin sædvanlige Satire bort. Grundtvig og P eter Rørdam v a r to Mænd, som han altid om talte med Æ rbødighed. Det var ikke T a n t, naar han ønskede, a t Marmorkirken skulde blive et n y t Tilholds­ sted for den grundtvigske Menighed i København. — Han havde væ ret en haard Forretningsm and i hele sit Liv. Men bagved dette gemte der sig et H jerte med Tro paa Gud og Kærlighed til Fædrelandet. En af de sidste Gange, jeg ta lte med ham , kom jeg til a t sige, a t det m aatte være streng t for ham a t sidde ledig efter sin vældige Virksomhed. Dertil svarede h an : »Ja, De kan tro, det er strengt. Men det var nødvendigt. Jeg har haft saa tra v lt, a t jeg ikke har haft Tid til a t tænke paa min Sjæls Salighed. Derfor m aatte Gud tage mig alene, og nu takker jeg ham derfor!« — Dette Ord, sagt under fire Øjne, hører med til Billedet af den store Købmand. E fter sin Mands Død blev Fru Tietgen boende paa S trødam om Sommeren, og til hende stod jeg i et venligt Forhold, saa længe hun levede. Vor Omgang med Tietgens kan være en Prøve paa, hvor­ ledes jeg, efter a t vi var fly tte t til Nordsælland, kom i For­ bindelse med adskillige »kendte Mænd« i Hovedstaden. Men det ligger udenfor min Plan med denne Levnedstegning a t opremse alle de Berøm theder, som jeg i m it Liv har tru ffet paa. Det er kun, fordi Bekendtskabet med Tietgen, trods vor store Modsætning, fik en personlig K arak ter, a t jeg har gjort en Undtagelse ved a t dvæle lidt ved hans Minde. Den officielle Verden har jeg kun haft lidet med a t gøre. Det store Forretningsliv kender jeg heller ikke meget til. Det var kun ved vor Skoles S ta rt, a t jeg i en ko rt Overgang følte mig selv som en Slags Forretningsmand. Jeg er ikke anlagt for nogen Art af praktisk Virksomhed. Men jeg er dog saa praktisk, a t jeg heller ikke har forsøgt mig i den R et­ ning, mens jeg gerne har overladt til andre a t udfylde mine