HolgerBegtrupsLevned_I

89 Timer. I hans Hylde stod Schellers store Leksikon, som han i sit Rusaar havde faaet af sin Broder Julius. — Vi læste sammen Stykker af Cornelius Nepos og første Bog af Cæsars »Gallerkrig«. Det morede mig, da jeg temmelig hurtig lærte at forstaa og oversætte Teksterne saa nogenlunde. Men Far klagede over, a t jeg i min hastige Tilegnelse af Ind­ holdet ikke tog tilbørligt Hensyn til Sætningernes gram­ matikalske Bygning. Jeg kunde nok lære Ramserne i Mad­ vigs Grammatik, men det kneb med at anvende dem nøj­ agtig i Analyse og Stilskrivning. Det hang vel sammen med, at jeg hos Mantzius havde lært at lægge mere Vægt paa det historisk-poetiske end paa det logiske. Jeg higede efter, hvad der var Liv i, men kunde vanskelig tvinge mig til den Orden, som altid kræves ved et solidt Sprogstudium. Her kom jeg i en god Skole hos Far, og trods hans Bekymring over min Flygtighed, tror jeg nok, at vi begge havde For­ nøjelse deraf. Endnu mere betød det dog for mig, at jeg ved denne Undervisning kom min kære Far nærmere, end jeg havde været før, og kom til at dele meget af hans Liv i Studere­ kamret. Jeg fik mit Kammer ved Siden af hans Stue og sad adskillige Timer inde hos ham næsten hver Dag. Jeg antager, at det var velgørende for ham at faa Ensomheden brudt paa denne Maade. I ethvert Tilfælde generede min Nærværelse ham aldrig. Jeg sad tit i et Hjørne af hans store Sofa, naar han havde Besøg af Folk fra Sognet. Da han havde svært ved at skrive, brugte han mig ved saadanne Lejligheder som Sekretær. Til andre Tider samtalte vi om religiøse og moralske Spørgsmaal. Da kunde Far blive helt veltalende og udvikle sine Ideer for mig, mens han gik op og ned ad Gulvet. — Jeg maa desværre tilstaa, at jeg tit kun fulgte hans Tankegang med halv Opmærksomhed. Den laa vel ogsaa ud over min daværende Fatteevne, og jeg følte mig med mit spirende grundtvigske Syn paa Kristen