HolgerBegtrupsLevned_I

ikke vort Selskab. Næsten hver Søndag var »alle Schellers«, vi Unge fra Præstegaarden og enkelte af Mantzius’ Drenge, især hans Svoger Niels Mollerup, paa Udflugter i Omegnen, og da gik det muntert til. Jeg tror næsten, dette unge Birke- rød-Kompagni kom for Orde i Nabobyerne for vore kaade Løjer. Men der var intet ondt i Lystigheden, kun lidt skruet i Stilen, som jeg vist desværre var Hovedmanden for. Bag al'denne Kommers laa der en dybere Stemning, som vi især kunde takke Fru Scheller for. Det var det grundtvig­ ske Aandsliv, som her mødte mig i ny Form, og som smeltede sammen med vor glade frie Færd. Alvor og Gammen i god Samklang. — Vi dannede nu en hel lille Kreds af Grundt­ vigianere i Birkerød, der havde vore Festdage, naar vi drog sammen til Hillerød for at høre Hostrup præke i Slots­ kirken. Det var meget tidlig en given Sag for mig og mine For­ ældre, at jeg skulde gaa den studerende Vej med det Maal engang at blive Præst. Mantzius’ Skole var i de Aar en virke­ lig Friskole, der ikke stilede paa nogen Eksamen. Men han havde dog for mit Vedkommende Øje for, hvorledes jeg kunde forberedes i de forskellige Fag til senere at komme i en lærd Skole. — Hovedsagen var, at jeg fik lært noget Latin, og herpaa begyndte jeg allerede i mit tiende Aar. — Jeg kan nævne den Dato, da jeg tog fat dermed. — I Listovs Elementarbog, som Mantzius forærede mig, staar der nemlig med hans Haand: »Til Holger Begtrup. Begyndt den 4de Marts 1869.« Min første Lærer i Latin var en Student Bortig, som paa den Tid opholdt sig i Mantzius’ Hus. Men det varede ikke længe, inden Far selv overtog denne Del af min Undervis­ ning. Han var en stiv Latiner, der »for Morskab« sad og læste Cicero, Horats, Tacitus og Juvenal i sine ensomme