HolgerBegtrupsLevned_I

90 dommen i en vis Modsætning til hans mere gammeldags Anskuelser. — Men jeg har senere erfaret, at mange af de Betragtninger, han fremsatte, sank dybere i mit Sind, end jeg i Øjeblikket anede. Ja , jeg har ofte følt med Tak­ nemlighed, at hans fortrolige Ord har grundlagt noget af det allervæsentligste i min religiøse Tænkning. Det var ellers ejendommeligt for disse Samtaler, a t Far aldrig t^lte direkte formanende til mig. Han behandlede alle Spørgsmaal med en vis kølig Objektivitet. Han lignede J. P. Mynster og flere af den gamle rettroende Skole deri, at han næsten ikke turde tale rent ud om det, som var ham helligt. Han skjulte dog aldrig sin Tro paa Kristus. Men han sagde tit, at al »Propaganda« for Kristendommen var ham imod. E thvert Menneske maatte helst opleve den ad sine egne Veje. E t udpræget Frisind i aandelig Retning var en af Fars allersmukkeste Egenskaber. — Dette Samliv med Far hører til de bedste Minder, jeg har, fra Slutningen af min Barndomstid i Hjemmet. Fra jeg var ti Aar gammel, blev det drøftet, hvor jeg skulde sættes i Latinskole. Far foretrak Frederiksborg, hvor han selv havde gaaet, og hvorfra der var bedst Udsigt til at komme paa Regensen. Men Mor holdt paa København, hvor jeg kunde komme i Huset hos hendes ugifte Søster, Tante Asta. Og hendes Mening sejrede. — Dernæst blev det overvejet, hvilken af de københavnske Skoler jeg skulde indmeldes i. Far tænkte især paa »Haderslev Læreres Skole«, hvis Rektor, S. B. Thrige, var Svigersøn af Fars Kusine, Jakobine Tauber. Men en Dag fik vi Besøg af Fars gamle Ven Præsten P. C. Garde fra Søborg. Han for­ talte, a t han havde faaet sin Søn Georg optaget i Metro- politanskolen og forsikrede, a t det var den bedste Latin­ skole i København. Dette afgjorde Sagen. Mantzius skaffede sig Metropolitanskolens Program, og min Undervisning i Aaret 1871-72 blev anlagt derefter, saa jeg kunde følge med