HolgerBegtrupsLevned_I

87 til Kirke hos ham i Frederiksborg. Men hun stillede sig ogsaa fra første Færd i det venligste Forhold til Far og til hele Familien i Præstegaarden. — Skønt hun selv var temmelig stille og tilbageholden, gav hun sine livlige Børn den størst mulige Frihed og tog paa den elskværdigste Maade imod deres jævnaldrende Venner. — Det Schellerske Hus blev næsten som mit andet Hjem. Der gik sjælden en Dag, uden at jeg kom derover. Hendes ældste Søn, den senere Admiral Christian Scheller, var Søløjtnant i København, og ham saae vi ikke ofte. Hendes to Døtre, Elisabeth og Polly, var vel en Del ældre end mig, men med dem levede jeg paa en aldeles kammeratlig Fod. Og de to yngste Sønner, Johannes og Poul , som henholdsvis var et Aar ældre og halvandet Aar yngre end mig, blev snart mine bedste Venner. Johannes og jeg sad Side om Side ved Skolebordet hos Mantzius. Han stolede paa os, og vi var vel nok de to i Klassen, som i Reglen kunde svare bedst paa hans Spørgs- maal. Poul var i det yngre Hold, hvor han bl. a. blev god Kammerat med min Broder Erik. Han var barnlig efter sin Alder og kunde lege som en Hundehvalp. Men han havde et ejendommeligt Vid og røbede allerede den Gang den fine Sans for Naturen og for Menneskers Sjælepræg, der ud­ mærkede ham i den voksne Alder, da han selv blev en meget yndet Lærer ved Kostskolen i Birkerød. — Johannes var mere praktisk anlagt. Vi kaldte ham »Bedstefar«, fordi han trods sin unge Alder var saa god til at hjælpe sin Mor og tog sig fornuftigt af Pouls Opdragelse uden paa nogen Maade at være herskesyg imod ham. I Fritiden gik vi tre utallige Ture sammen, især i Bidstrup Hegn, hvor vi samlede Insekter og kendte en Mængde Fuglereder. Altid havde vi nok at tale sammen om, men aldrig førte vi grim Snak. Hvor var det trygt og hyggeligt at færdes med dem, der ligesom jeg syntes ilde om de andre Drenges Raaheder! — Elisabeth og Polly forsmaaede heller