HolgerBegtrupsLevned_I

86 begyndte mine Forældre at tage voksne unge Piger i Huset, og det gav Hj emlivet et meget elskværdigere og mere livligt Præg end i den barbariske Drenge-Old. Min Søster Christine, der ikke kunde vente a t blive saa hurtig gift som Mantzius, flyttede nu op paa Kvisten og holdt en Skole for Pigebørn. Blandt hendes Elever var Marie og Eline. Vi havde ogsaa faaet en lille Pige ved Navn Kamilla Frandsen i Huset. Hun blev vor Plejesøster og blev mange Aar efter gift med min Broder Julius, som hun fulgte til Amerika. Der føltes derfor ingen Tomhed i Præstegaarden efter Mantzius’ Fraflytning, og jeg følte mig unægtelig friere i de hjemlige Omgivelser, end jeg før havde gjort. Med Pige­ børnene og de voksne unge Damer lærte jeg snart a t holde munter Kommers. Det kunde udarte til noget Pjatteri. Men der var aldrig mere Anledning til a t blive saaret over frem­ mede Husfællers grimme Ord om mine egne nærmeste. Mens det saaledes lysnede for mig i Hjemmet, kom jeg ogsaa bedre ud af det med de andre Drenge, som jeg mødtes med paa Skolens neutrale Grund. — Og snart fik jeg et Par virkelige Barndomsvenner iblandt dem. — Da Mantzius i 1870 byggede »Godthaab«, flyttede der nemlig en Familie ind i hans tidligere Hus, som blev en sjælden god Forøgelse af vor daglige Omgangskreds. Det var Fru Henriette Scheller og hendes Børn. Hendes afdøde Mand havde i tyve Aar været Præst i Blovstrød, som kun ligger en halv Mil fra Birkerød, og der havde altid været et venligt Forhold imellem de to Præste­ familier og deres Børn. — Da Fru Scheller blev Enke i 1868, flyttede hun til København, men to Aar efter kom hun til Birkerød, hvor hun levede Resten af sit Liv. Det var vist især for at faa sine to yngste Sønner i Skole hos Mantzius, at hun gjorde denne Flytning. Fru Scheller var en dannet og alvorlig Kvinde af en noget tungsindig Natur. Hun hørte til Hostrups Venner og søgte tit