HolgerBegtrupsLevned_I
85 i de Hjem, han knyttede sig til. Hvor det gjaldt om at op- spørge smukke gamle Møbler og Billeder til sine Venner, viste han mærkelige Glimt af den Energi, han ellers savnede, og vi er ikke saa faa yngre Familier, der maa tænke med Tak paa, hvad han derigennem udrettede til vore Hjems Ud smykning. Niels Mollerup blev straks gode Venner med mine Sø skende, men han sværmede ikke for Mantzius. Derimod maa hans ældre Søster have haft en anden Mening om denne Mand, siden hun Aaret efter forlovede sig med ham. Det var paa samme Tid, som min ældste Søster blev forlovet med Landinspektør Janus Lind, der var en Præstesøn fra Hvid bjerg paa Tyholm. Ham kendte jeg ikke, og jeg kan huske, at jeg i første Øjeblik troede, at det var Mantzius og Chri stine, der var blevet forlovede med hinanden. I Foraaret 1868 holdt Mantzius Bryllup og fik ved sin Hustrus Medgift Midler til at oprette en lille Kostskole med 6 Pensionærer og 12 skolesøgende Disciple i en Villa, der laa ved Jernbanelinjen sydøst for Præstegaarden. Til Medlærer antog han en frisk ung Jellingseminarist ved Navn Anders Thyssen fra Fanø. — Denne Kostskole trivedes saa godt, at Mantzius to Aar derefter kunde købe sig et Hus med en god Frugthave i den vestlige Side af Birkerød By. Og her voksede hans Skole, som han kaldte »Godthaab«, med ny Tilbyg ninger, som i et Dominospil, indtil den naaede sit Ry som en af Landets største og mest ansete private Opdragelses anstalter. Selvfølgelig blev jeg en af denne Skoles første Elever. — Undervisningen fortsattes paa samme Maade, som den havde været hjemme. Men det var en vigtig og glædelig For andring for mig, at jeg nu blev skilt ved Bord og Seng fra den Drengeflok, som tit havde øvet Tryk paa min hjemlige Tilværelse. Kun et Par Aar beholdt vi to Drenge i Kost. Men samtidig
Made with FlippingBook