HolgerBegtrupsLevned_I

84 for Resten min Onkel C. E. F. Reinhardt. Han var vor Families Stolthed, der blev meget beundret af os Børn for sine vittige Selskabstaler og sine smukke Festsange i Plougs Stil. — Man vil forstaa, at der ad denne Vej aabnedes et Indblik for mig i, hvad man dengang kaldte det højere Liv i Hovedstaden. — Mantzius tog mig ogsaa nogle Gange med til København, for at jeg kunde komme i Theatret. Jeg mindes især med Glæde Hostrups »Mester og Lærling«, som var et af de første Stykker, jeg saae, med Kristian Mantzius som Redaktør Grønvold og Debutanten P. Jerndorff som Aage. — Nogle Aar senere opmuntrede Mantzius os til selv a t spille Komedie, og jeg har som purung haft den Ære at spille »Professorens« Rolle i »Feriegæsterne« med C. Hostrup og Kr. Mantzius som Tilskuere. I 1868 skete der en stor Forandring i mine hjemlige For­ hold. Da blev nemlig Mantzius gift og begyndte en Kost­ skole for egen Regning udenfor Præstegaarden. — Hans Hustru, Elisabeth Mollerup, var i 1866 kommet paa Besøg sammen med sine to Søstre for at faa deres yngste Broder Niels sat i Pension hos os. Han var en trettenaars Dreng, der stod noget tilbage i Skolekundskaber og Læselyst, men var ellers et sjælfuldt Menneske med udpræget Kunstsans og med næsten kvindelig Evne til at hygge sig i et Familieliv. Vi holdt alle meget af ham og ynkede ham, fordi Mantzius var lovlig streng imod ham, naar han dummede sig i Timerne. Han og hans Søskende var forældreløse, men havde saa mange Penge i Arv, a t de kunde leve pænt af Renterne. Maa- ske bidrog dette til, at Niels Mollerup, som ikke havde nogen stærk Vilje, aldrig siden fik skab t sig nogen fast Levevej. Han blev heller aldrig gift. Men han skal have det Lov, a t faa har gjort saa meget som han for Hygge og kunstnerisk Smag