HolgerBegtrupsLevned_I

79 for opvakte danske Børn. — Hans Sans for et smukt Sprog var uddannet ved a t høre det kongelige Theaters store Kunstnere. Men hans gode Smag holdt ham fjernt fra al theatralsk Deklamation. Han læste udmærket højt uden alt Skaberi med Omhu for en god naturlig Udtale af Or­ dene. Man vil let forstaa, a t han med disse Forudsætninger og med sit medfødte Talent som Skolemand maatte blive en udmærket Lærer i Dansk for Elever, der havde Anlæg for den poetiske Side af Modersmaalet. Han læste højt for os af Skønliteraturens Hovedværker og øvede os i det samme. Vi lærte lange Digte og Scener af Skuespil udenad og fremsagde dem for ham. For mange af Drengene var det til Plage. Men for mig var det til stor Fornøjelse. Det blev, uden at nogen tænkte derpaa, den første Forberedelse til min Gerning som Højskolemand. Jeg kan sige med Vished, at det skyldes Mantzius’ Undervisning, naar jeg som Taler altid har haft særlig Lyst til at dvæle ved den klassiske danske Digtning og gøre mig til Tolk for Tankerne deri. Den allersidste Gang, jeg var sammen med ham før hans Død i 1890, holdt jeg et Foredrag paa hans Skole, hvori jeg blandt andet fremsagde et langt Stykke af en af Holbergs Epistler. Da jeg bagefter sagde ham Farvel, trykkede han min Haand fast og sagde: »Jeg har fornøjet mig over dit Foredrag, Holger, men jeg maa især rose dig for den Maade, du citerede Holberg!« Jeg maatte svare: »Ja, hvis jeg gjorde det godt, saa veed De bedst, af hvem jeg har lært det!« — Sjælden har jeg været saa stolt, som jeg blev ved dette Af­ skedsord af min gamle Lærer, og jeg har grumme tit tænkt paa ham med Taknemlighed som min første og bedste Lærer i Modersmaalet. Den logiske og grammatiske Side af Undervisningen var mindre Mantzius’ Sag end den sproglige og poetiske. Derfor var det vel, at han saa let blev hidsig, naar Drengene klud