HolgerBegtrupsLevned_I

78 jeg prise den Ordenssans, som hun indprentede os under alt Arbejdet. Den har indtil denne Dag bødet paa, hvad jeg har manglet i kraftig Vilje. Under denne Træning vaagnede der tidlig Lyst hos mig til selvstændig Brug af Pennen. De mange Sange, jeg skrev af, ildnede mig i Niaarsalderen til selv at lave Digte. Og da jeg var elleve Aar, udarbejdede jeg et helt Værk, som jeg kaldte »Nordens Guder«, pænt renskrevet i en Kvartbog med stift Bind paa 88 Sider. Jeg gav Mor den i Julegave og gemmer den nu som den første Bog af mit eget Fabrikat. — Jeg pøn­ sede derefter paa at skrive en Geografi, da Arbejdet med Landkortet fornøjede mig særdeles. Men denne Plan fik jeg dog ikke gennemført. — Først efter at jeg er kommet op i Treserne, er min Kærlighed til dette Emne blusset op paany. Jeg underviser nu i Geografi paa Frederiksborg Højskole og har for nylig udgivet en Bog om »Britisk Syd-Afrika«, som det har fornøjet mig meget at skrive. Det er saa rart, naar man i Alderdommen kan fuldføre noget af det, der i Ung­ dommen kun blev til et mislykket Tilløb. Imidlertid var jeg, efter Sommerferien i 1866, rykket op i selve Mantzius’ Skole, og her skal jeg love for, at jeg fik en Undervisning, der stemte mærkelig godt med mine særlige Anlæg, mens den maaske nok blev et surt Slid for adskillige af mine mere praktisk anlagte Kammerater. Johan Mantzius var en enestaaende god Dansklærer. Han sad inde med den æstetiske Dannelse, som udfoldede sig i Hovedstaden, da I. L. Heiberg var den store Smagsdommer, og den nationalliberale Bevægelse fik Udtryk i en frisk Studenterdigtning. Gennem sin Broder Kristian Mantzius og sin Svoger Christian Hostrup var han blevet kendt med mange af Tidens Skønaander og Skuespillere. Men han var ogsaa fortrolig med den lødige Guldalderdigtning fra Aar- hundredets Begyndelse og elskede især Oehlenschlagers Dramaer og Romancer, der saa let kan gøres tilgængelige