HolgerBegtrupsLevned_I

77 aldrig sat til noget Arbejde med Kroppen derhjemme. Jeg har overhovedet aldrig i mit Liv for Alvor »bestilt noget«, som en praktisk Mand vilde sige, — undtagen naturligvis at læse og skrive. Men dette har jeg til Gengæld drevet med Liv og Lyst fra min tidlige Barndom. Min Skolegang begyndte hos Mor, som lærte mig at stave. Men jeg kom ogsaa en Gang imellem »ovenpaa« hos »Mans«, naar han fortalte de ældre Børn noget, der kunde more mig. Mit allerførste Minde derom er en Historie om en stor Ild. Det maa have været Balders Baalfærd. Og saaledes blev Bavnen tændt for mig over Nordens Oldsagn, der kom til at lyse stærkt over mit senere Aandsliv. Jeg længtes meget efter at komme rigtig i Skole, og dette Ønske fik jeg opfyldt, da jeg kun var fem Aar gammel. — Ved den Tid kom min ældste Søster Christine hjem fra Tanterne i Fredensborg for at hjælpe Mantzius i hans Ar­ bejde. Hun lærte blandt andet Børnene at synge og bragte mange ny Melodier til at tone i Hjemmet. — I Efteraaret 1864 paatog hun sig at holde Pogeskole for mig og nogle andre Smaabørn fra Nabolaget. De første, som blev ind­ meldt i denne Skole, var Stationsforvalter Christensens Søn Carl og hans Søster Jette, som jeg var forelsket i. — Chri­ stine var en dygtig og karakterfuld ung Lærerinde. Der gjaldt intet Broderskab i hendes Undervisning, som foregik i det lange smalle Gæstekammer ud til Haven. Jeg synes nok, at hun var lovlig streng imod mig. Nye Koste fejer bedst, og det er vist ikke helt let for en Søster at være Lærer­ inde for sine egne Søskende. Men trods dette lille Tryk mindes jeg Timerne hos hende med Fornøjelse. Jeg yndede den lille graa A. B. C., som vi brugte, vor Tavleregning, Louise Stremmes Skrivebøger og især de smaa Oktavhefter, hvori vi opskrev Digte, som vi lærte med det samme. — Der var en spirende Forfatter­ glæde i at fylde Side efter Side deri. — Men ikke mindst maa