HolgerBegtrupsLevned_I

76 Skønt jeg var den yngste i Flokken, kunde jeg let klare mig i Skoletimerne. Da jeg var stor af min Alder, kunde jeg ogsaa kappes med dem i Slagsmaal, Skøjteløb, Svømning og andre Idrætter. Den grimme Snak, de undertiden førte, havde jeg et godt Værn imod i det egentlige Hjemlivs gode Tone. Jeg blev ikke forført til nogen Udyd derved. — Jeg fik ingen personlig Ven imellem dem og var saa at sige altid paa min Post imod dem. Men jeg kunde ikke fuldt ud værne mig mod de forvorpne Ord, som de stundom brugte om mine allernærmeste. — Sligt rokkede mig ganske vist ikke i min kærlige Hengivenhed og Ærbødighed for Far og Mor. Men det vakte en altfor tidlig Refleksion over mine personlige Livsforhold og gjorde mig indesluttet i en Alder, der ellers præges af barnlig Aabenhed. Det kunde ikke have ny ttet, om jeg havde klaget til de Voksne over dette Uvæsen. Det eneste virksomme Middel derimod havde været, at mine Forældre havde opgivet hele Pensionatet, og derpaa turde jeg aldrig tænke. Men min bitre Erfaring har lært mig, at Folk skal være meget varsomme med at tage fremmede Børn i Huset sammen med deres egne. For dog ikke her at gøre Billedet for mørkt maa jeg tilføje, at ligesaa saa trykket, som jeg var af Stuelivet med de fremmede Drenge, lige saa muntert kunde vi tit tumle os sammen i det fri. Det er jo med Drenge som med Abekatte. Man skal hellere se dem i en Skov end i et Skolebur. Jeg mindes med Fornøjelse vor Færd under aaben Himmel: Legene i den store Gaard omkring »Svingestangen«, som stod midt i den, eller »fra Væg til Væg« mellem Udhusene, vor Svømning, Skøjteløb og Fiskeri i Birkerød Sø, vore Fællesture til Bidstruphegn og Ruderskov, ja siden mile­ langt til de mange smukke og minderige Steder i Nordsæl­ land. — Dette Friluftsliv var en god Modvægt mod mit efterhaanden indesluttede Sjæleliv i Hjemmet. Men det var ogsaa sundt for min legemlige Udvikling, for jeg blev næsten