HolgerBegtrupsLevned_I

75 de saa stor Ærefrygt for ham, at jeg dog aldrig følte mig aldeles fri i hans Nærværelse som overfor Far eller Mor. — Min Broder Erik var det anderledes med. Han var Mant- zius’ erklærede Yndling og turde sige alt til ham. Mantzius har selv fortalt mig, hvorledes Erik som lille Dreng gik ind

til ham og sagde: »Mans, du maa love mig, a t du aldrig vil slaa Drenge­ ne!« Og det Barneord blev ikke uden gode Føl­ ger for Mantzius’ senere Selvbeherskelse. Direkte kom jeg al­ drig til at lide noget under hans voldsomme Sind.Men indirekte gjor- de det ogsaa mig For­ træd. De fremmede Drenge, som han tog for haardt paa, blev nem­ lig vrede derover, og den Vrede indvirkede paa deres Holdning i det hele, saa de ikke kunde slutte sig venligt til os

andre, men indbyrdes talte ilde om Forholdene i vort Hjem. — Dette var det især, som kastede Skygge over nogle Aar af mit Barndomsliv. Vore Kostgængere var vist hverken værre eller bedre, end Børn er flest. Men deres fjendtlige Sind mod mine Nærmeste maatte selvfølgelig pine mig, da jeg daglig var sammen med dem, og da de ikke var bange for at give deres Misnøje Luft i min Nærværelse. De vidste jo godt, at jeg efter Drengeloven ikke turde sladre derom til de Voksne. Mantzius og Broder Erik.