HolgerBegtrupsLevned_I

74 med Distriktslæge Blicher i Middelfart, en tredje med Præ­ sten Heiberg. Mange af Slægten led af Brystsyge. Og da Johan var blevet Student, fik han den ogsaa. Han kunde derfor ikke fortsætte sine Studeringer, men maatte for sit Helbreds Skyld ud paa Landet. Sygdommen blev dog aldrig overvundet. I de Aar, han var hos os, spyttede han tit Blod og var flere Gange Døden nær. Han var dog i andre Hen­ seender en meget kraftig Natur og blev ved sit forsigtige Liv under god Forplejning en svær Mand, der ved første Øje­ kast saae ud som Sundheden selv. I Præstegaarden fik han det store solrige Kvistværelse til Dagligstue og Skolestue, med et lille Sovekammer ved Siden af, mens en fire-fem af de fremmede Drenge boede i den rummelige Stue mod Nord ud til Haven. — I denne op­ højede Del af vort Hus raadede Mantzius som Enehersker og kunde alene ved sit meget myndige Væsen holde streng Ro og Orden over de Børn, som gik i Skole hos ham. Han var i høj Grad imponerende af Ydre. Over hans brede Skikkelse ragede hans store Hovede op med mørkt Haar, som faldt smukt, og et rødt Fuldskæg. Men den største Magt øvede han ved sine mørkeblaa Øjne, der glimtede bag Brillerne og snart kunde være meget hvasse, snart forunderligt vindende, naar han saae kærligt paa os. — I sit Væsen var han for det meste rolig med sikker Myndighed. Men han havde den Fejl, at han let kunde blive hidsig, og da syndede han tit, fordi det ikke blot var Dovenskab, men ogsaa uforskyldt Dumhed hos Drengene, som opbragte ham. I den Tilstand slog han ofte Børnene, men endnu oftere brugte han den skærende Satire, hvori han var en stor Mester, men som gør et Barn mere ondt end et Par kraftige Lussinger. Dette gik ikke ud over os Søskende, da vi ikke irriterede ham ved Dumhed. For os var han en udmærket Lærer og hjertensgod imod os i den daglige Omgang. Vi holdt til Gengæld meget af »Mans«, som vi kaldte ham. Men jeg nære