HolgerBegtrupsLevned_I

73 ke paa, hvorledes en altfor tidlig Refleksion i Barndommen hæmmede hans herlige Evner i deres fri Udfoldelse. Med hvad jeg nu har fortalt om mine Forældre, mine Sø­ skende og vor trofaste Medhjælper i Huset, er Beskrivelsen af mit Barndomshjem — desværre — ikke fuldført. Vi havde nemlig under hele min Opvækst en lille Flok Fremmede i Huset, og deres Nærværelse kastede adskillige Skygger over min ellers saa lykkelige Barndomstid. Hermed hang det saaledes sammen: Da mine Forældre kom til Birkerød, ønskede de at antage en Huslærer for deres Børn. Men da de vanskelig kunde bestride Udgifterne derved, fandt de paa samtidig at tage nogle Drenge i Kost, for at de kunde blive undervist sammen med Familiens egne Børn. De tænkte sig vel ogsaa, at det kunde blive gavnligt for Børnene at faa nogle Kammerater ved den daglige Skolegang. — I Begyndelsen gik det vist ogsaa helt godt, mens det var mine ældre Søstre, som skulde undervises sammen med de fremmede Drenge, især da nogle af disse, som min Fætter Marcus Bech og den noble Georg Sass fra København, var elskværdige unge Mennesker, som vi alle holdt af. Men da vi yngre Børn naaede Skolealderen, var der andre Drenge i Huset, som jeg ikke kan give noget godt Lov. Den Huslærer, som kom til os i 1858, og som blev ti Aar i Præstegaarden, var Johan Mantzius. Og det kan ikke næg­ tes, at det i mange Henseender var et heldigt Valg, der saa­ ledes blev truffet. Det er vist sjælden, at en Familie har haft en saa fremragende Skolemand til Lærer i Hjemmet. Han var født den 20. April 1834 i København som en af de yngste i en stor Børneflok. Hans Broder Skuespiller Kristian Mantzius var sytten Aar ældre. En af hans Søstre blev døende viet til Digteren C. Hostrup. En anden var gift