HolgerBegtrupsLevned_I

72 de store Bedrifter, som vi under paatagne Navne (Valdemar og Valter) øvede i Selskab med en Flok opdigtede Kamme­ rater, og som gik ud over et andet Selskab af tænkte Mod­ standere. Denne Herrefærd fortsatte vi fra Dag til Dag i god episk Sammenhæng. Til andre Tider vrøvlede vi ulideligt med smaa daarlige Vittigheder. Vi gik ogsaa lange Ture sammen og kunde tit næsten ikke ase os hjem. Jeg mindes Lugten af Bynke, Regnfang og Jomfru Maries Sengehalm i de Grøfter, hvor vi hvilede ud undervejs. — Da vi havde lært at læse, hentede vi Næring for vor Fantasi af danske Digterværker. Vor Yndlingsbog var »Aladdin«, som vi pløj­ ede flere Gange igennem i en Sommerferie. Mange Scener i den staar endnu for mig som selvoplevede. — Disse fælles Barndomsminder har paa en lønlig Maade bundet Eline og mig til hinanden, skønt vore mange Modsætninger ogsaa har gjort sig gældende i den voksne Alder. Jeg var mere »normal« end hende. Men hun var til Gengæld mere »genial« end mig. — Børnene i Birkerød Præstegaard var i det hele ikke »snydt ud af Næsen paa hinanden«, ihvorvel visse »Begtrupske« Særheder hænger ved de fleste af os. Min yngste Broder Erik , som var næsten fem Aar yngre end mig, kunde ikke paa samme Maade blive min Legekam­ merat. Men han fulgte tit i Hælene paa mig og efterabede paa en snurrig Maade mine Fagter af uskyldig Trang til Efterligning. Han var lidt vanskelig i sin Opvækst, paa een Gang tungsindig som Far og hjertelig som Mor. Men han havde et godt Hovede og var allerede som lille Dreng en Mester i at fortælle Historier, som han enten havde hørt eller paa staaende Fod digtede med sin livlige Fantasi. Jeg har tit beklaget, at han ikke som voksen fik gjort mere Brug af denne lykkelige Evne. Han sang kraftigt og rent og havde, naar han var glad stemt, en hjertelig Latter, som virkede smittende paa os andre. — Denne sidste i Børneflokken var vel egentlig dens Hjerteskud. Derfor er det vemodigt at tæn