HolgerBegtrupsLevned_I

71 pel, og da jeg endelig sprang ud, kunde jeg ikke bunde. — Jeg havde endnu ikke lært a t svømme, og da Bølgerne lukkede sig over Hovedet paa mig, troede jeg bestemt, at jeg vilde drukne. 1 det Øjeblik bøjede jeg mit Hoved og nævnte Jesu Navn. — Hvorledes jeg siden slap i Land, kan jeg ikke gøre Rede for. Jeg løb hurtig hjem, og mine Tanker var nu kun paa, a t de Voksne ikke skulde opdage min Vandgang. Jeg klædte mig derfor hurtig om og smed det dyngvaade Tøj ind under Sengen, for a t det kunde tørres dær. Men jeg har tit med Glæde tænkt paa, at hvis jeg var død den Dag, saa var jeg gaaet ud af Verden som en god Kristen. — I det hele har jeg aldrig forstaaet den Tanke, at man skulde være voksen, inden man kom til den frelsende Tro. Jeg kan ikke huske den Tid, da jeg ikke kendte Troen og Fadervor, og jeg veed bestemt, at jeg ikke har læst Guds Ord i nogen Katekismus, før det levede i min Sjæl. Jeg var lige saa god en Kristen, da jeg var Barn, som jeg siden har været, og har altid følt, at hvis jeg nogensinde blev »omvendt«, vilde jeg komme bort fra den Vej, som fører til Gud. Men jeg følte mig visselig heller ikke syndefri i min Barndom. Jeg vidste godt, at jeg havde gjort meget ondt, allerede som lille Dreng. Det sidder i min Samvittighed endnu. Men derom vil jeg intet optegne i denne Bog. Da Johannes blev syg og sengeliggende, fik jeg en ny Legekammerat i min yngre Søster Eline eller Litte, som hun blev kaldt i sin Barndom, og vi to var i nogle Aar næsten uadskillelige. Litte var en lille livskraftig Pige med hurtigt Hovede og usædvanlig Iagttagelsesevne. Vi var meget forskellige af Sind, og da hun, ligesom jeg, helst vilde følge sit eget Hovede, kunde der nok opstaa Rivninger imellem os. Men naar jeg slog hende, og hun sladrede til Mor, fik vi begge to, med salomonisk Visdom, en lille Om­ gang Ris, og derefter vendte vi, vel forligte, tilbage til vor fælles Leg ude i Haven. — Det, som mest sysselsatte os, var