HolgerBegtrupsLevned_I

70 grædende om sin kære Søn, hvad han havde lidt, og hvor god han havde været. 1 mange Aar kunde man mærke, hvor tit hun i Tankerne dvælede ved Mindet om ham. Denne Sorg gjorde Ende paa Rosentiden i hendes Liv, men den gjorde ogsaa hendes Sind dybere og hendes Gudstro mere inderlig. Da hun a tter vandt sit lyse Livsmod, var der kommet mere Ballast deri, end hun før havde haft. — Tre Aar efter Jo ­ hannes døde Søster Marie, 15 Aar gammel. Det var de to Børn med bibelske Navne, som først gik bort og fik deres vedbendklædte Grave paa »den ny Kirkegaard«, hvor Far og Mor mange Aar senere blev jordet ved deres Side. — Den Plet paa Kirkegaarden med den smukke Udsigt over Søen til Præstegaarden med Kirken bag sig hører nu til mine kæreste Mindesteder. For mig personlig fik Johannes’ Død stor aandelig Betyd­ ning. — Jeg stod øverst paa Trappen til Kvisten, hvor Skolestuen var, da det blev sagt mig. Jeg havde ikke før oplevet noget Dødsfald paa nært Hold og blev grebet af en underlig dump Følelse derved. Men det rev mig ikke ud af det daglige Livs fri Færd. Jeg skammede mig f. Eks. over, at jeg kunde tale helt spøgefuldt med mine Kammerater, da vi var med til at hente hans Kiste paa Stationen. Derimod blev det efterhaanden Kilde til mere indre Alvor i min Sjæl. Jeg troede tryg t paa, at min Broder, hvis Legeme nu laa i Jorden, selv var hos Gud i Himlen, og dette gav mig et Forhold til Evigheden, som jeg før ikke havde været saa bevidst om. Saaledes kan et Barns Død blive til Velsignelse for dets Søskende. E t Aarstid efter Johannes’ Død var jeg selv en Dag ved at sætte Livet til i Birkerød Sø. — Jeg var sammen med et Par ældre Drenge gaaet ud i en firkantet Tørvepram, som laa ved Kysten. Da vi stod og gyngede i den, gled den ud paa Søen. En af de andre Drenge sprang straks i Vandet og vadede i Land. Men jeg nølede lidt med at følge hans Eksem