HolgerBegtrupsLevned_I

69 strøm. De bragte ham mange smukke Gaver, som glædede ham, og som vi andre Børn uden Misundelse beundrede. Vor ejendommelige Huslæge, Søren Kierkegaards Søstersøn, Henrik Lund, holdt meget af a t sidde og tale med ham. Han taalte ogsaa godt sine mindre Søskendes Selskab, naar vi ikke trættede ham ved for megen Snak og Støj. Jeg følte, hvor velgørende det var, naar jeg fra den raske Leg i det fri kom ind i den stille Fred, der raadede om ham. Han var klog ud over sin Alder og from som en lille Helgen. Mor fortalte tit om de kønne, gudfrygtige Ord, han sagde til hende. Tilsidst fik Sygdommen Bugt med hans svage Legeme. Han døde den 10. September 1867, kort efter at han var fyldt ti Aar. — I de sidste strenge Dage maatte vi andre Børn ikke komme ind til ham. Men siden fik vi at vide, hvor­ ledes han lige til Døden havde ta lt om Gud i Himlen. — Jeg har hans lille Glas, hvori han i Dødskrampen har bidt et Skaar. Men det er et bedre Minde, at han, kort før han døde, paa een Gang sagde til Mor: »Se, Bedstemor i det andet Solskin!« — Hun var død af Difteritis Aaret i For­ vejen. Disse to Dødsfald virkede meget stærkt paa min ellers saa livsglade Mor. — Jeg var tilfældigvis tilstede i Dagligstuen, den 16. April 1866, da Far kom fra Stationen, hvor han, formodentlig ved et Telegram, havde faaet Bud om Mor­ mors Død. Jeg ser endnu for mine Øjne, hvorledes han stod dær og meldte Budskabet med en næsten streng, alvorlig Mine, og hvorledes Mor hældede sig over mod »Sekretæren« og brød ud i en heftig Graad. — Bedstemor var 66 Aar gammel, men havde været blomstrende sund, til hun blev angrebet af den farlige Sygdom, der i kort Tid gjorde Ende paa hendes Liv. Endnu dybere blev Mor dog ramt ved Johannes’ Død det følgende Aar. — Jeg syntes, hun saae mindre og magrere ud, naar hun sad ved Spisebordet i de sorte Klæder og talte