HolgerBegtrupsLevned_I

68 Men han kommanderede aldrig med mig. Han var saa blid og fredsommelig, a t han virkede paa mig som Balder blandt Aserne. — Han var svag fra Fødselen af, og jeg husker, hvor let han tabte Modet. Det hører til mine første Erindringer, hvorledes vi i 1863, inden Jernbanen kom til Birkerød, en Gang kørte i vor Kalesjevogn ad Kongevejen til København sammen med Mor og Anna. Paa den Tur blev Johannes og jeg første Gang fotograferede. Jeg blev sat op paa en højrygget Stol med rødt Plyssesbetræk, og Johannes stod ved Siden af. Fotografen sagde, at vi skulde se paa hans Kasse, saa vilde der komme en Hest ud af den med en Papegøje paa Ryggen. Det gjorde jeg ogsaa troligt nok. Man ser paa Billedet, hvor­ ledes jeg sidder med tykke, strittende Ben i hvide Strømper og stirrer nysgerrigt fremad. Men Johannes staar ved Siden af og hælder Hovedet. Han var træ t og grædefærdig. — Det er vemodigt at se Modsætningen mellem den raske og den sygelige Dreng paa dette gamle Billede, som er det eneste, vi har af Broder Johannes. — E t Aarstid efter brød Sygdommen ud og gjorde ham ufør i det venstre Ben. Det var en tuberkuløs Skade, som siden ogsaa angreb hans Ryg­ rad. Han fik en Støvle med Jernskinner til a t støtte Læggen. Men den var ham snart for tung a t gaa med. Efter hans Død hang den længe oppe i vort Pulterkammer og mindede om hans Lidelser. — Tilsidst kunde han ikke længer komme i Klæderne, men fik en Kurveseng med Ruller under, saa han kunde føres omkring i Stuerne og om Sommeren ogsaa kom­ me ud i Haven. Dette Sygeleje varede et Par Aar. Han led dog ikke mere, end at han tit kunde være helt munter og vise et morsomt, satirisk Lune, som han vist havde arvet fra Far. — Ved sit elskelige Sind og sin fromme, tidligt modne Tankegang gjorde han, at hans Rulleseng blev et mærkeligt Midtpunkt for Livet i Hjemmet. Mor var mest om ham, men han fik ogsaa Besøg af Husets gode Venner, f. Eks. Emma Hagen