HolgerBegtrupsLevned_I

65

hele Livet igennem, og jeg tror denne Ihærdighed er Skyld i, at jeg efterhaanden naaede saa vidt, at jeg ogsaa kunde tage Del i Fællessang uden at synde mod den rette Tone. Hos Todie kunde jeg imidlertid allerede som lille Dreng faa Lov til a t synge frit. Vi sang tit sammen, saa godt vi kunde. Og dette fik en gennemgribende Betydning for os begge, da jeg i 1870 fik et Eksemplar af Grundtvigs Fest­ salmer i Eje. Ved Hjælp af denne Bog sang vi os ind i Grundtvigs Syn paa Kristendommen og Menighedslivet. Da jeg en Gang mange Aar senere sagde til hende: »Det er dig, som har gjort mig til Grundtvigianer!« svarede hun: »Nej, Holger, det er snarere dig, som har gjort mig dertil, for det begyndte, den Gang du kom med Festsalmerne, og vi sang dem sammen!« I vor Grundtvigianisme havde Todie og jeg en trofast Meningsfælle i min Gudfar, Urtegaardsmand Niels Jensen , der ejede et Husmandssted med en veldyrket Have i Kaje­ rød, omtrent et Kvarters Gang fra Præstegaarden i Birke­ rød. — Han havde som Gardist i København gjort Bekendt­ skab med H. C. Ørsteds Karl, Søren, og denne havde faaet ham hen at høre Grundtvig præke i Frederikskirken. Siden gik Niels Jensen tit de tre Mil fra Birkerød til København for at komme i Vartov Kirke, og efter Gudstjenesten var han gerne i Besøg hos Magister Lindberg, der, trods sin Fattigdom, holdt af at samle kirkelige Venner i sit Hjem til en Kop Kaffe. Han kunde mesterlig klare Grundtvigs Tanker for jævne Lægfolk. — Hos Bogjøderne i Læderstræde købte Niels Jensen sig for en billig Penge de fleste af Grundt­ vigs Skrifter, og dem læste han Gang paa Gang lige op til sin høje Alderdom. Hans Bogsamling, der ogsaa rummede Tyge Rothes Skrifter og de danske Oversættelser, der fand­ tes af Luthers Bøger, havde stor Tiltrækning for mig, naar jeg besøgte ham i hans hyggelige Husmandsstue. Mange af Holger Begtrups Levned. 5